Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 447 det eller Vinterkuldet lever, gaar næsten alle ud, og det er især paa Grund heraf, at denne lille Myg er saa skadelig. Slægten Gnat (Simulia) omfatter de mindste Myg og nærmer sig i Udseende til Fluerne. Denne Slægts Arter optræder i uhyre Mængde og udmærker sig ved deres pinlige Stik. Mange af Sydamerikas Moskitoer (f. Eks. S. pertinax') hører herhen. Larverne og Pupperne lever i Vand, hvor de opholder sig paa Stene og Vandplanter under et Hylster. Den mest bekendte europæiske Art er Kolumbatser-Myggen (S. columbaczensts), som har faaet Navn efter en serbisk Landsby, da Folketroen mener, at den skal stamme fra en derværende Hule, hvor Ridder St. Georg dræbte Lindormen Under Uvejr flygter Myggene nemlig til Klippehuler o. desl. og kommer siden i hele Skyer ud fra dem. Denne Myg udbreder i Landene om den nedre Donau Frygt og Rædsel blandt Mennesker og Dyr. Ved den omkom saaledes i 1813 Hundreder af Okser og Svin i en Del af Ungarn. De smaa Dyr — de er næppe saa store som en Loppe — kryber ind i det græssende Kvægs Snude, Øren og Mund, stikker for at suge Blod og volder en saa stor Pine, at Kreaturerne i Raseri styrter bort fra Markerne; den stærkeste Okse kan inden seks Timer hidses ihjel af Smerte. Mennesker bliver især slukne i Øjnekrogene. Klægerne (Tabanidae), der ofte fejlagtig kaldes »Bremser«, er ofte til stor Plage for Dyr og Mennesker; i mange Egne af Abys-sinien maa Beboerne endog vandre bort med deres Hjorder, saa længe Regntiden varer. Saa snart visse Klægers Summen høres, løber Kvæget fra Marken og vedbliver at løbe til det styrter. Selv i vore tempererede Egne kan disse Dyr være slemme nok. Okseklægen {Tabanus bovinus) skjuler i sin til en Snabel udviklede Underlæbe flere spidse Naale. Denne Klæge er en af de anseligste af vore indenlandske Fluer. Den har lysegule Skinneben og trekantede Pletter paa Rygsiden af den syvledede Bagkrop, som ellers er mat voksgul. Brystet dækkes næsten ganske af gule Haar. Vingerne er brungraa med gulbrune Ribber. Okseklægen røber altid sin Nærværelse ved en lydelig Summen. Den forsvinder lige saa hurtigt, som den kommer, og omkredser drillende Kvæget, der undertiden blødende og skummende af Raseri forlader Græsgangen. Vildtet opsøger skyggefulde Steder for at være i Fred for Klægen. Overfor Mennesker er den i det hele sky. Larven opholder sig flokkevis i løs Muldjord og lever rimeligvis af Rødder. I Maj er den udvokset og forpupper sig, og i Juni fremkommer Insektet. Blindklægen {Chrysops coecutiens) kendes bedst paa de pragtfulde guldgrønne Øjne. Man har kaldt den Blindklægen, fordi den er blind for enhver Fare, naar den først er i Færd med at suge. Dens Paatrængenhed er grænseløs. Den sætter sig ikke alene paa de blottede Dele af Menneskets Legeme, men forsøger endog, og