Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
dyrenes liv
Hærormen lidt efter lidt en Del af de største Larver, som falder fra, enten enkeltvis eller i større Hobe. Disse Larver taber hurtigt det glasagtige Udseende, udtømmer Tarmindholdet, og efter at have fastspandet sig imellem Løvet ved nogle enkelte Traade, af-stryger de Larvehuden, som bliver hængende ved Spidsen af Puppen. Denne er i Begyndelsen gullig hvid med sorte Øjne, bliver derpaa mere mørk, næsten sort, navnlig paa Vingeskederne, og hviler saaledes i ti til tolv Dage. Endelig sprænges Puppehylstret i Ryglinien, og ud af det arbejder sig en ganske anselig Bladmyg, som man, paa Grund af Larvens Vandringer, har givet Navn af Soldaterbladmyggen. Hannen, som er en Del mindre end den ovenfor afbildede Hun, har i det Hele el lignende Udseende, og begge Køn fører et temmelig dorsk, stillesiddende Liv paa Buskenes Blade, hvor ogsaa Parringen foregaar. Efter denne aflægger Hunnen henimod Hundrede meget smaa Æg, som overvintrer i Skovbundens Løvdække, og af hvilke Larverne kommer frem i Begyndelsen af Maj næste Aar. Den samlede Larveskare tilbringer nu den første Del af Sommeren med at skelettere de halvraadne Blade, saaledes som vor Figur viser, og først i Juli eller August flokkes de sammen for at danne den berygtede Hærorm, hvis Omstændighederne tvinger dem dertil, medens de under normale Forhold forpupper sig enkeltvis over store Strækninger af Skovbunden.«
Gallemyggene (Cecidomyia) ere smaa, fine Myg med brede, i Randen langfrynsede Vinger. I Europa kender man henimod Hundrede Arter, hvis fleste Larver frembringer Galler. De løgdannede, rødlige Udvækster, som almindelig findes paa Bøgeblades Overflade, fremkommer saaledes ved Stik af Bøgens tiallemyg (C. fagi); en anden Art (C. polymorpha) frembringer næsten kuglerunde Udvækster paa Bævreaspens Blade. — En af de mest ildesete af de herhen hørende Myg (der imidlertid ikke frembringer Galler) er Hvedemyggen (C. destructor), som i Nordamerika har faaet Navnet de hessiske Flue. Man mente nemlig der, at det besværlige lille Dyr var blevet indført med de hessiske Troppers Bagage i Aaret 1776 eller 1777. Den kun 3 Mm. lange Maddike findes enkeltvis eller i Flokke paa indtil ni Stykker med Forenden nedad imellem Straaet og Bladskeden, enten lige over Rodstokken eller tæt over et af de nederste Knæ paa Rug eller Hvede. Den overvintrer som Tøndepuppe. Flyvetiden begynder i den sidste Halvdel af April og varer omtrent fem Uger; den enkelte Myg lever dog kun nogle faa Dage. Hunnen lægger, enkeltvis eller parvis, 80 til 100 Æg imellem to Bladribber. Saa snart Larverne udklækkes, glider de ned ad Bladet og naar ind bag dettes Skede, hvor de hager sig fast. I Almindelighed volder de ikke Plantens Død; men dens Straa bliver dog saa beskadiget af Larven, at det senere hverken ret kan bære eller nære Aksene. I September (eller August) fremkommer Sommerkuldet. De unge Planter, paa hvilke det an-