Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 451 Fluerne (Muscidae) er lige saa rige paa Former som paa Arter, men stemmer dog overens i meget. De har saaledes kun lidet iøjnefaldende Følehorn, Snabelen er knæbøjet, i enkelte Tilfælde hornagtig og stikkende, og bærer brede Sugeflader og uledede Følere; Fødderne har to Hæfteskiver. Snylte fluernes (Tachina) Larver lever snyltende og for det meste flere sammen i andre Insektlarver. Vi ser ikke meget til de mindre Arter, fordi de altid færdes i Græs o. desl. for at finde passende Larver til deres Æg. De større Arter har en hastig sky Flugt. Larverne forholder sig paa forskellig Maade overfor de Dyr, som har huset dem. Nogle borer sig ud af Sommerfuglelarverne og forpupper sig i Jorden, andre borer sig først ud, efter at Kaal-ormen selv har forpuppet sig, og atter andre forpupper sig i Sommerfuglepupperne eller i Bladhvepselarvernes Kokon. Endelig er der mange, der fødes som Larver og altsaa ikke overføres som Æs til Værten. s Den graa Kødflue (Sarcophaga carnaria) ses i Almindelighed ikke i Husene, men desto almindeligere i det fri lige fra Maj og hele Aaret om. Den holder sig især til Steder, hvor der findes raadnende Dyre- og Plantestoffer. Ryggen er lysegraa med sorte Striber, og Bagkroppen brun med sorte og gule Tavl. Den og alle de Fluer, som hører til dens Slægt, lægger ikke Æg, men føder Maddiker, som allerede i Moderens Krop er fremkomne af Æggene. Om end ikke Halvdelen af de i Æggestokken rummede tyve Tusinde Æg udklækkes, er dette Dyrs Frugtbarhed dog uhyre. Larverne er allerede fuldvoksne efter otte Dages Forløb, og i en eller anden Krog eller i Jordskorpen bliver de til sortebrune Tøndepupner som fire til otte Uger efter er Fluer. ’ Stuefluea (Musea domestica') er mere end noget andet Dyr af egen fri Vilje Menneskets tro Ledsager. Henimod Sommerens Slutning, naar de kølige Nætter jager den massevis ind i Husene, bliver den især ubehagelig, dog ulige mere i sydligere Lande Skønt de fleste Fluer forsvinderi Løbet af Efteraaret, overvintrer der dog altid nogle enkelte især i lune Stalde. Stuefluen er udsat for en Sygdom, — en Skimmelsvamp, — som dræber mange, der da sidder døde med opsvulmet Bagkrop og udspilede Ben paa Spejle Vinduesruder O. S. V. ’ Stuefluens Æg lægges især i Gødning, hvorfor Stalde, fritliggende Møddinger, Skarndynger o. s. v. i høj Grad bidrager til at fremme disse Dyrs Udvikling. Generationerne tiltager i Sommerens Løb med en rivende Hurtighed, og naar henimod Høstens Tid naar Kornet køres ind, deres Maksimum. Det er derfor__skriver Bergsøe — en meget almindelig Tro, at Fluerne køres ind med Kornet, idet man forveksler de paa Markerne fritlevende Blomsterfluer med de fra Stalde og Møddinger udstrømmende Stuefluer. Sagen er simpelt hen den, at man i August Maaned faar hele den sidste og talrigeste Generation ind i Husene, som Fluerne nu er