Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

452 DYRENES LIV meget uvillige til at forlade, da de skyr den stærke Morgen- og Nattekulde. En stor Del gaar derfor i Vinterkvarter i Husene selv, og er disse »Vinterfluer«, som pludselig kan komme tilsyne ved Jule- og Nytaarstid, naar Husene opvarmes stærkt. Den egentlige Hovedmasse dræbes imidlertid af Kulden, og kun Pupperne over-vintrer i Stalde eller i de lune Møddinger, for at bringe Plagen paa-ny over os, saa snart Foraarsvarmen indtræder. Den mørkeblaa Spyflue (M. vomitoria) er ligeledes en af vore Hverdagsbekendte. Den indfinder sig, saa snart den sporer et Stykke Kød, for at lægge sine Æg — »Spy«, fordi de ligesom udspyes — paa det, og vi hører den ofte summende støde mod Ruderne, naar den er ked af at være inde i Værelserne. Den er naaaske lige saa frugtbar som Stuefluen, og Yngelen udvikler sig a Den graa Kødflue, b Spyflue, c dens Larve, d Puppen. lige saa hurtig. Æggene lægges paa gammel Ost, Aadsel o. s. v. Det varer i det højeste fire og tyve Timer, inden de hvide Maddiker kryber ud og arbejder sig ind i de Stoffer, hvorpaa Æggene er lagte. En Iagttager lod en Gang en Spyflue lægge Æg paa en Fisk. To Dage efter Udklækningen var Larverne allerede bievne dobbelt saa store, men de var dog endnu saa smaa, at 25 til 30 af dem tilsammen næppe vejede et Gran. Men paa den tredje Dag vejede hver Larve allerede syv Gran og var altsaa i fire og tyve Timer bleven henitnod to Hundrede Gange tungere, hvilket vilde svare til, at et nyfødt Barn tre Dage efter sin Fødsel vejede lige saa meget som otte velvoksne Mænd tilsammen! Om Eftersommeren plejer en graa Flue at indfinde sig i vore Værelser, især naar der er Kvægstalde i Nærheden. Det er den saakaldte Stikflue (Stomoxys calcitrans), hvis kegledannede Larve lever om Sommeren og Efteraaret sammen med Stuefluemaddikerne i varmt Hestemøg, men udvikles langsommere end de. Puppetilstanden varer fire til seks Uger. En af de mest berygtede Fluer er den sydafrikanske Tse-Tse-Flue (Glossina morsitans), der lever af at suge Pattedyrenes Blod. Imidlertid gør den hverken Mennesket eller de vilde Dyr Skade, men, paa Geder og Æsler nær, bukker alle Husdyr under for dette lille Insekt, hvis Stik virker som en Blodforgiftning. Herom skriver