ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
454 DYRENES LIV eller kravler med ualmindelig Behændighed, forlængs og baglængs, om imellem Haar eller Fjer. I Almindelighed lever hver Art paa et bestemt Dyr, hvis Blod den suger, kun Hjortens Kvægstikker (Lipoptena cervi) danner en. Undtagelse herfra. Saa længe den har Vinger, det vil sige indtil Efteraaret, opholder den sig paa Fugle; men naar den har mistet Vingerne, snylter den hos Hjorten eller Raadyret. Henad Efteraaret flyver den hist og her om i Skovene og sætter sig da i forbi-gaaende paa Menneskers Ansigt og paa deres Klæder. Faare-lusen (Melophagus ovinas) er vingeløs. Derimod beholder Hestelu sen (Hippobosca equina) altid Vingerne. Bi lusen (Braula coesa) er baade vinge- og øjeløs og lever snyltende paa Honningbien ligesom Oliebillens første Larveform, med hvilken den ikke maa forveksles. Den lever for det meste enkeltvis paa Honningbiens Arbejdere og Droner, men allerhelst synes den at opholde sig paa Dronningen, som derfor undertiden er besat af en større Mængde. Omtrent 14 Dage efter at Larven er udklækket, er Fluen udviklet. Hidtil kender man kun denne ene Art. Lopperne (Pulicina) har et lille Hoved, som slutter tæt til Brystet og har enkelte Øjne. Kroppen er stærkt sammentrykt og vingeløs, Benene er Springben. Lopperne lever snyltende • paa 1 Ubefrugtet Hun, forst. 25 Gange. 2 Befrugtet Hun efter flere Dages Snylteliv, forst. 10 Gange. 3 Fuldstændig udviklet Hun, kun forst. 4 Gange. varmblodede Dyr, af hvis Blod de ernærer sig. Larverne æder der-, imod alle Slags raadnende Stoffer, især Gødning. Ethvert Dyr, som plages af Lopper, har sin egen Art. Den almindelige Loppe (Palex irritans) falder især besværlig i August og September, i varmere Egne dog langt mere end hos os. Hunnen, som er den største, lægger omtrent tolv, forholdsvis store, ovale Æg imellem Gulvbrædder og i støvede og snavsede Hjørner. Om Sommeren er seks Dage tilstrækkelig til at udklække den hvide Larve af Ægget. Elleve Dage senere er den udvokset og danner sig da en lille Hule til at forpuppe sig i. Forvandlingen varer omtrent fire Uger; men om Vinteren tager den naturligvis lidt længere Tid.