Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 455 Idet vi forbigaar de mange Loppearter, som findes paa Hunde, Høns, Pindsvin o. s. v., vil vi endnu omtale en Art, som under visse Forhold endog kan være farlig for Mennesket, nemlig Sandloppen (Rhynchoprion penetrans), som har hjemme i Sydamerikas tropiske Egne, hvor den holder sig nær ved tørt liggende Boliger. Det er kun Hunnen, som, efter at være befrugtet, borer sig ind under Huden paa varmblodige Dyr og paa Mennesker, og hos dette især under Neglene paa Tæerne. Medens den, fra først af en Millimeter lange, hvide Hun sidder i Ro under Huden, svulmer dens Bagkrop op til en Størrelse som en lille Ært og bliver i længere Tid i denne Tilstand. Der spores da kun en let Kløe og Rødme paa det angrebne Sted. Men guider man dette, forøges Betændelsen, og forsømmes denne, bliver det endnu værre, tilmed da andre Hunner gerne borer sig ind i Nærheden af et allerede betændt Sted. Der opstaar da ofte Koldbrand, saa at Tæerne maa sættes af, ja undertiden bevirker det lille Insekt endog den syges Død. * * * Florvingerne (Neuroptei'a) gennemgaar en fuldstændig Forvandling og har en Bidemund og fire ensartede Vinger, hvis Ribber danner et tæt Net. Munddelene er ofte saa bløde, at de ikke kan bruges til at bide med. For øvrigt er denne Orden den mindste af alle Insektordener og omfatter kun omtrent Tusinde Arter. Myreløverne {Myrmeleontidaé) kendes let paa de korte, fladtrykte, fortil kølledannede Følehorn og paa de lange, i en Spids udtrukne Vinger. De afrundede Øjne staar stærkt frem fra Hovedet, saa at det ser bredt ud. Den almindelige Myreløve (Myrme-leon formicari.u.s') liar mørke Pletter paa Vingerne og er iøvrigt for største Delen mørkegraa. Hovedet og Brystet er gulplettede. My-reløven opholder sig især i Mellemeuropas Naaleskove og sværmer om Aftenen fra Juli til ind i September. Det er dog ikke det vingede Insekt, som har givet Anledning til Navnet »Myreløve«, men Larven. Paa solbeskinnede Skraaninger danner den nemlig, helst ved Trærødder, en lille, tragtformig Fordybning i Sandet, paa hvis Bund den med fremstrakte Kiudbakker lurer paa sit Bytte; dette bestaar især af Myrer og andre Insekter, som kommer Tragten for nær og glider ned i den. De bliver straks grebne og udsugede. Boligen anlægges paa den Maade, at Myreløvelarven først danner en kredsrund Grav. I Midten af denne staar der en afstumpet Sandkegle, som skaffes bort, idet Larven med Bagkroppen roder sig ned paa det Sted, hvor den blev færdig med Ringgraven, derefter trækker den sig tilbage i en stedse snævrere Skruelinje, medens den med det ene Forben læsser Sandet op paa sit brede, skuffedannede Hoved og slynger det saa rask ud af Graven, at det flyver flere Centimeter bort. Af og til hviler Larven sig, men saa længe den arbejder, staar der en uafbrudt Sandregu op fra den. Keglen