Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
463
Derefter sidder den stille en Tid, medens dens Hud, der til at begynde med er blød, stivner, og endelig befrier den med en kraftig Anstrengelse sin Bagkrop, idet den trækker den frem ligesom af en Skede. Hurtigt udfolder dens Vinger sig, og bort flyver efter et Par Timers Forløb eller saa den nyfødte Libel, medens dens tomme Nymfehud endnu en lang Tid igennem bliver siddende fastklamret til sin Plads som et stumt Vidne om det forunderlige, der er sket.
Larven af de til Æshna-Gruppen hørende Guldsmede er betydeligt mere langstrakte end Libellula-Larverne, men hverken i Bygning eller Levevis skiller de sig væsentligt fra disse. Derimod er Agrion-Larverne i adskillige Henseender mere afvigende. De er lange, slanke og forholdsvis spinkle, ligesom deres Tang, og de aander ved udvendige Luftrørsgæller, der har Plads i Bagkropspidsen som 3 bladagtige Vedhæng; de benyttes tillige til Svømmevifte og gør det muligt for Dyrene at bevæge sig friere i Vandet end andre Guldsmedlarver.«
Termitterne (Termitidaé) fortjener kun for saa vidt Navn af »hvide Myrer«, som de, ligesom Myrerne, lever i større Samfund og bygger store Boliger, og som der i deres Samfund foruden vingede, kønsmodne Individer ogsaa findes uvingede og golde. I øvrigt afviger de fra Myrerne baade i Bygning og ved kun at gen-nemgaa en ufuldstændig Forvandling. De have en lang, næsten lige bred ægdannet Krop. De fire Vinger er lige lange og falder let af. De holdes under Hvilen vandret sammenlagte over Kroppen, som de rager langt ud over. Termitternes Farve er gul, brun eller sort; ganske unge Dyr er altid gule.
Ved »Konge« og »Dronning« forstaas i Reglen de kønsmodne Beboere af Termitboligen. De mangler Vinger, og Dronningens Bagkrop svulmer under Drægtigheden saa uhyre op, at Forkroppen næsten forsvinder (se Fig. 3 S. 464). Foruden disse Former findes der i hver Termitrede, og i langt større Antal, saakaldte »Arbejdere^ (Fig. 2) og »Soldater« (Fig. 4), der begge er vingeløse, men væsentlig afvigende fra hinanden i Henseende til Størrelsen og Hovedets Form — en Forskel, som dog først bliver synlig ved det andet Hudskifte. (Fig. 1 viser Billedet af en vinget Han). Der findes bestandig Arbejdere, Soldater og en Dronning i en Termitrede; derimod træffes der kun vingede Hanner og Hunner i Begyndelsen af Regntiden. Saa snart Hannerne og Hunnerne er udviklede og Reden overfyldt, kommer Sværmetiden, og efter den tabes Vingerne. I Sværmetiden opfylder Termitterne Luften i uhyre Mængde. Reng-ger taler i sin »Rejse til Paraguay« om det Indtryk, som en Termit-sværm frembringer. Som en »Søjle« stiger den op fra Jorden, og i Solskinnet synes den at bestaa af lutter Sølvskæl. Kun faa Individer undgaar i Parringstiden deres utallige Fjender, saasom Myrer, Edderkopper, Øgler, Padder, Flaggermus, Natravne o. s. v.