Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
465
Arbejderne og Soldaterne og muligvis ogsaa de mere udvoksede Larver sørger for Føde til den øvrige Befolkning i Termitboligen; de flytter ogsaa Æggene, udbedrer Redens Mangler og skaffer Hanner og Hunner en Udgang fra den i Sværmetiden. De skyr i Reglen Dagslyset, overbygger derfor gerne deres Veje og arbejder i Særdeleshed om Natten paa deres Rede. En stor Del af dem opfører i Tropelandene de meget omtalte Termitboliger. Man har en Mængde Meddelelser om den i Afrika stærkt udbredte krigerske Termit (Termes bellicosus). Dens Bygninger bestaar af Høje, som bedst kan sammenlignes med Høstakke, og udvendigt er besatte med kegledannede Toppe som Smaataarne. Det ene Taarn bygges efter det andet, og Rummene imellem dem udfyldes. I hvert af dem er der en Hulhed, der som Vej fører ind i Boligen eller danner Enden af en Vej, som vedligeholder den frie Forbindelse i den hele Bygning Naar Højen har faaet Form af en Høstak, har den naaet sin fulde Udstrækning og har da en lodret Højde af 4—5 M. og et Omfang ved Jorden af 17—19 M. Den hestaar for største Delen af Ler, sammenællet med Termitternes Spyt. Disse Lerboligers Fasthed er efter alle Vidnesbyrd saa stor, at de kan bære flere Mennesker, end der kan staa oven paa dem. Denne Fasthed hindrer dem fra at opblødes i Regntiden og knuses af de over dem faldende Træer. Naar Plantevæksten om deres Fod bortfjernes, ser man flere bedækkede Veje eller Lerrør fører fra dem, hen til de nærmeste Træer. Disse Veje kan undertiden være M. brede, men bliver efterhaanden smallere og forgrener sig til sidst. Afbryder man deres Forbindelse med Boligen, opdager man en Mængde Huller, som danner Indgange til forskellige Veje, der alle fører skraat ned i Termitboligen og udmunder ved dens Bund i Rum, som støttes ved Piller. Midt i Højen, omtrent 30—60 Ctm. over Jordskorpen, ligger »Dronningekamret«, og over det indtages hele Boligens Bredde af Ynglekamrene. Oven over disse ligger atter Forraadskamrene. I den øverste Del af Boligen er der en rummelig Hvælving, som ved talrige Gange og Rør er forbunden med de øvrige Dele af Reden og maaske tjener til at regulere Lufttrækket.
Saa snart Hunnen har begyndt at lægge Æg, vedbliver den rimeligvis dermed uden Afbrydelse. Dette skal kunne vare i fire Aar, og da man har iagttaget, at der lægges tresindstyve Æg i Minuttet, kan man let beregne, hvilket uhyre Antal Æg den lægger.
Det er muligt, at Soldaterne hjælper Arbejderne med at fodre Dronningen og Yngelen; vist er det i alt Fald, at de forsvarer deres andre, aldeles værgeløse Kammerater. Aabner man en Termitbolig, skjuler Arbejderne sig straks, og man ser da kun rundt om Soldater, som overalt truende strækker Hovedet frem, bider rasende fra sig og frembringer en hvislende Lyd, som skal hidrøre fra Aabningen af de mange kraftige Kindbakker. Lidt efter kommer Arbejderne frem og begynder at lukke det i Boligen frembragte Hul.
Nogle Termitter lever kun under Jorden, andre opholder sig Brehm; Dyrenes Liv, III. 30