Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

466 DYRENES LIV paa Træer. Af disse lever en Art paa meget store Træer og beklæder efterhaanden Stammen med en sort Skorpe af sammenæltet Jord, en anden bygger runde Klumper om Grenene, en tredje opholder sig i kunstigt borede Gange i tynde Grene og Kviste. Undertiden har Bygningerne ogsaa ganske andre Former end de ovenfor omtalte. Man har saaledes fundet Termitboliger, som paa en høj, cylindrisk Pæl bærer et kegledannet, til alle Sider udstaa-ende Tag. Burmeister sammenligner de Reder, han fandt paa sine Rejser fra Rio Janeiro til Lagoa-Santa, med Kæmpekartofler. I Australien har man truffet spidse, 1—2 M. høje Kegler, der næppe var 30 Ctm. tykke ved Jorden, og som stod i tætte Rækker. Endelig lever mange Termitter i Træstammer, som de udhuler paa Myrernes Vis. Alle Forfattere er enige om, at mange Termitarter — dog maa-ske mindst de egentlig byggende — udgør en af Tropeegnenes værste Plager. De overfalder rigtig nok ikke Mennesker, men angriber i uhyre Masser Klæder, Bøger, Træværk i Huse o. s. v., og disse Angreb gaar saa hemmeligt for sig, at de næppe opdages, før det er for sent. Nubierne ophænger af den Grand deres Sager i Snore; i andre Egne beskytter man sine Ting ved at stille dem paa Stilladser, hvis Ben staar i Vand. En Araber, som uden at vide det havde lagt sig til at sove paa en Termitrede, vaagnede om Morgenen aldeles nøgen; — hans Klæder havde Termitterne ædt af ham. Termitterne findes ikke ud over den 40de Breddegrad nord og syd for Ækvator. Kakerlakkerne (Blattina) er let kendelige paa den flade, ovale Krop, de lange, børstedannede Følehorn, det brede Brystskjold og de vandret liggende Vinger. Den tyske Kakerlak (Blattina germanica) er lysebrun med to mørke Længdestriber paa Brystet. Hunnen lægger en forholdsvis meget stor, 8 Mm. lang, brun Æggekapsel, som ved en Skillevæg er delt i to Dele. Enhver af disse indeholder 18 Afdelinger, hvori der udvikles lige saa mange Unger, der arbejder sig ud af Kapselens Længdesøm i Form af hvide Larver med sorte Øjne. De antager snart en mørk Farve, og efter seks Hudskifter fremkommer det fuldt udviklede Insekt. Den tyske Kakerlak æder egentlig alt, hvad et Insekt kan æde, men især Brød og helst Franskbrød. Den er til stor Plage og er meget forhadt. Menigmand i Rusland kalder den »Prøjser«, medens den østrigske Bonde kalder den i Russer«. Russerne mener, at den er bragt til dem efter Syvaarskrigens Slutning med de fra Tyskland hjemvendende Soldater, og Østrigerne paastaar, at den er indført ved russiske Arbejdere i de bøhmiske Glashytter. Køkkenkakerlakken (Periplanela orienta lis) lever ikke i det fi-i i Europa. Den skal være kommen hertil fra Østerland, men