Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

468 DYRENES UV tager endog smaa Fugle. Knælernes Æg anbringes regelmæssig ved Siden af hverandre paa en Plantestængel eller en Sten, sammenklæbede i en Klump ved en egen Slim. En Knæler med bladagtige Udvækster. Efter flere Hudskifter faar Ungerne det fuldkomne Insekts Form. Spøgelserne (Phasmidae) er nær-beslægtede med Knælerne; de lever ligesom disse i de varme Jordstrøg og har ligeledes et mærkeligt Udseende. Brystets mellemste Ring er overordentlig udviklet fremfor den første, de forreste Lemmer er ikke Rovfødder, Vinger mangler som oftest, og Kroppen er for det meste stavdannet eller bladformet. Da nu tillige Hovedet i Reglen kan skjules i en dyb Udbøjning af de fremstrakte Forlemmer, og Kroppen hyppig er brunlig, har de en skuffende Lighed med en vissen Gren. De frem-byder saaledes et udmærket Eksempel paa den Lighed med Omgivelserne, hvorved Naturen unddrager mange, især værgeløse, Dyr fra Fjenders Efterstræbelser. Spøgelserne lever paa Buskenes Grene, hvis Blade de om Natten æder; om Dagen sidder de ganske stille. Kun to af Familiens talrige Arter har hjem- me i Sydeuropa, næsten alle de øvrige er fra de varme Lande. Iblandt dem findes der stavdannede Former af en Længde, som intet andet Insekt, ikke engang tilnærmelsesvis, opnaar. Saaledes bliver det paa Java hjemmehørende tornfodede Spøgelse {Cyphocrania acanthopus) 215 Mm., medens det kun er 5,5 Mm. bredt. Det ørede Spøgelse (Bad ria aurita) fra det Indre af Brasilien er endog — de udstrakte Ben iberegnede — 1/3 M. langt og kun 3 Mm. bredt. Medens alle disse Spøgelser ser ud som »vandrende Grene«, kan andre paa Grund af den fladtrykte, brede Form sammenlignes med »vandrende Blade«. Dette gælder navnlig om det saakaldte vandrende Blad (Phylliiim siccifolium) fra Ostindien. Det er grønt saa længe det lever, men afbleges og bliver gult, naar det dør. For nogle Aar tilbage sad der paa en Busk i Edinburghs zoologiske Have et »vandrende Blad«, bragt Et Spøgelse eller en van-drende Pind.