INSEKTERNE
469
hjem fra Ostindien. Den lange Rejse blev det dog til liden Glæde; thi saa skuffende lignede det et Løv, at de besøgende, hver Gang de kunde se deres Snit, befølte det ulykkelige Insekt i Tvivl om, hvorvidt det virkelig var et Dyr! Resultatet blev selvfølgelig, at »Bladet« døde som Offer for Publikums Mistillid til Katalogets og den vedføjede Etikettes Ordlyd.
Den, der har færdedes i Tropernes Skove, hvor ingen Etiketter og Kataloger tjener som Pegepind, vil kunne forstaa en saadan Vantro. Selv erindrer Bearbejderen tydelig, hvilken Forbavselse der greb ham engang, da han, efter at være trængt ud af et bra-
Det vandrende Blad.
siliansk Krat, vilde stryge en tornet Akaciegren af sit Ærme. Den brune, visne Pind var saa underlig at føle paa, krummede sig for Trykket og klamrede sig yderligere fast med seks lange, tynde Kviste. Først da opdagede han, at den næsten fodlange Gren var det Insekt, der kaldes »Spøgelset« eller »den vandrende Pind«; — og snart efter var det omhyggelig lukket inde i Botaniserkassen for senere at ende sine Dage i et Cylinderglas med Spiritus! — Saa-ledes maatte disse to Dyr, bragt uden for deres naturlige Omraade, bøde med Døden, netop paa Grund af de Egenskaber, der paa deres egentlige Opholdssteder lod dem leve trygt, skjulte saavel for deres Fjender som for deres intetanende Bytte.
Den vandrende Pind og det vandrende Blad er de velbekendte Eksempler paa den Rolle, Formen og—endnu mere — Farverne spiller i Dyrenes Liv. Denne Rolle er langt mere omfattende, end