PIGFINNEFISKENE
41
har Europa kun tre, særligt hjemmehørende i Middelhavet. De er alle Havfisk, og vi kender kun lidet til deres Levemaade. De skal være mindre graadige og rovbegærlige end Aborrerne og har næsten alle et velsmagende Kød. Nogle af dem er store Fisk, saaledes Ørnefisken (S. aquila), hvis Kød allerede i Oldtiden og Middelalderen stod i høj Anseelse. Den fanges overalt ved Kysterne af den vestlige Del af Middelhavet og stundom ogsaa i de britiske Farvande. Den bliver over 2 M. lang, vejer omtrent 20 Kilo og er glinsende sølvhvid, paa Ryggen brunlig ; Finnerne er rødbrune. Svømmeblæren udmærker sig ved at være besat med en Mængde frynselignende Vedhæng. Ørnefisken opholder sig paa dyndet Bund, især i Nærheden af Flodmundinger, og i Almindelighed gaar den i
Umber.
Flokke. Naar en saadan Stime drager afsted, høres der en højt-lydende Støj, som man næsten kunde kalde en Art Brøl, idet den er langt stærkere end Knurhanernes Grynt og endog skal kunne høres, naar Fiskene gaar i en Dybde af 10—12 M. under Havfladen. Denne Støj leder endog Fiskerne paa Spor, idet de lægger Ørerne til Baadens Rand for at lytte. I Middelhavet anser man disse Fisks Komme for et Tegn paa, at Sardelstimerne snart vil indfinde sig, selvfølgelig fordi disse store Fisk jager efter Sardellerne.
En lige saa smuk som fortrinlig Fisk er Umberen (Umbrina cirrhosa). Den er smuk lysegul med skraa Længdelinier af sølvhvid, paa Ryggen blaa Farve. Umberen bliver 66 Ctm. lang og vejer over 10—15 Kilo. Den er meget anset i alle Middelhavslandene