Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

42 DYRENES LIV paa Grund af sit udmærkede Kød og fanges hele Aaret om, især nær ved Flodernes Udløb, hvor Vandet er uklart. I Atlanterhavets varmere Farvande og i det indiske Hav lever der en Del Fisk, som frembringer tydelige Toner, der er blevet sammenlignede med Orgelklang og Lyden af Æolsharper. En amerikansk Art, den saakaldte Trommefisk (JPogonias chromis), bliver 1—2 M. lang og kan opnaa en Vægt af 40—60 Kilo. Den er rød-graa med mørkere Farvetoner paa Ryggen og med røde Finner; paa Underkæben har den omtrent en Snes Skægtraade. — Man har flere mærkelige Meddelelser om de Toner, som de til Slægten Pogo-nias hørende Fisk frembringer. Saaledes fortæller Präger: »I April 1860 laa vi paa Pontiniak, den største Flod paa Borneos Vestkyst Ved Flodtid hørte vi en ganske tydelig Musik, snart stærkere, snart svagere, snart fjærn, snart nær. Den lød op fra Dybet som Sirenesang, snart som fulde, kraftige Orgeltoner, snart som den svage Sitren af en Æolsharpe. Man opfangede tydeligst disse Toner ved at dukke Hovedet ned under Vandet, og man hørte da let, at der var flere samlydende Stemmer. I Følge de Indfødtes Fortællinger, der stadfæstes af omhyggelige Naturforskere, frembringes denne Musik af Fisk.« — Ogsaa Humboldt omtaler noget lignende. Han skriver nemlig: »Den 20. Febr. 1803 om Aftenen henved Kl. 7 forskræk-kedes hele Skibets Mandskab af en overordentlig Støj, der lignede Trotnmemusik under aaben Himmel. Man troede i Førstningen, at Lyden hidrørte fra Vindstød; men man mærkede snarl tydelig, at den steg op ved Skibet, især ved den forreste Del deraf. Den havde megen Lighed med den boblende Lyd af spilkogende Vand, hvis Dampblærer brister, den ene efter den anden. Man begyndte at frygte for, al der et eller andet Sted var opstaaet en Læk; men snart hørte man den samme Lyd ved alle Dele af Skibet indtil henimod Klokhen 9 om Aftenen, ved hvilken Tid alt blev stille.« — En anden Hjemmelsmand sammenligner Lyden med Orgeltoner, Klokketoner, Klangen af en mægtig Harpe og med Frøernes Kvækken, da den snart lignede den ene Lyd og snart den anden. Tonerne var saa høje, at Skibet syntes at sitre derved, og de forstærkedes yderligere lidt efter lidt og udbredte sig endelig over hele Fartøjets Bund og Sider. Først ved Opsejlingen af Kambodjafloden blev disse sælsomme Toner svagere og svagere, og endelig ophørte de aldeles. Den ombordværende Tolk forsikrede, at disse Toner kom fra Fisk.« Langs Nordamerikas Kyster har man gentagne Gange undersøgt Trommeflsk. De svømmer om i Flokke, samler sig gerne om Skibene, og lader især i stille Nætter deres Musik tydelig og uafbrudt høre. Endnu ved man ikke, hvorledes Lyden frembringes, skønt man formoder, at de store Svælgtænder, som disse Fisk har, spiller en Rolle derved.