Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EDDERKOPPERNE
491
lange, meget smalle, næsten liniedannede Dyr med 40—90 Led. De mangler Øjne, og nogle Arter lyser i Mørke som Fosfor.
De til de ægte Tusindben (Chilognatha) hørende Dyr har en trind eller halvtrind Krop, hvis Led hvert for sig bærer t o Par Ben, der sidder tæt sammen og kun bevæges temmelig langsomt. Leddnes Antal er fra ni til over firsindstyve. Naar disse Dyr angribes, kan de gennem Sideaabninger paa enkelte af Ledene udskille en skarp Vædske. De ægte Tusidben, som alle holder sig skjulte paa mørke Steder, er udbredte over alle Dele af Jorden. I Europa og overhovedet i middelvarme Egne opnaar de kun en ubetydelig Størrelse, hvorimod der i varmere Egne findes fingertykke Arter, som bliver l/s M. lange. Føden bestaar især af Planter.
Det almindelige Tusindben (Julus terristris') findes over hele Europa. Naar man ryster Toppen af højt Egekrat, faar man det let at se. I Fare ruller det sig sammen i en Spiral.
Ordenen omfatter en Del Former, der er let kendelige ved at have en kort Krop og en egen Evne til at rulle sig sammen i en Kugle, der er saa godt lukket, at den overalt frembyder en glat og fast Overflade. De nordiske Arter hører alle til Slægten Skjoldtusindben {Glomeris), som man finder under Stene og Løv paa fugtige, muldrige Steder, især i Skove. De er meget langsomme Dyr, som for det meste ligger sammenrullede i Skjul, og som lever af halvt opløste Plantedele.
EDDERKOPPERNE.
De edderkopagtige Dyr udmærker sig ved stor Formforskellighed. Imidlertid ligner de alle hverandre i at have en tvedelt Krop, idel denne bestaar af det saakaldte Hovedbryststykke og Bagkroppen. Den sidstnævnte Del mangler altid Lemmer. Endvidere mangler Edderkopperne Følehorn og har kun to Par Mundfødder og enkelte Øjne, som sidder fortil paa Hovedbryststykket; adskillige edderkoppeagtige Dyr mangler dog ganske Øjne. Endelig liar disse Dyr i det højeste fire Par Lemmer og gennemgaar ingen Forvandling; Aandedrættet foregaar ved »Lunger«, Aanderør eller gennem Huden.
De ægte Skorpioner (Scorpionidea) har seksdannede Munddele, af hvilke det forreste Par er meget stort og minder om Krebsens Tænger eller »Kløer«. Bagkroppen bestaar af tretten Led, af hvilke de seks sidste er lange og smalle og danner en Hale, hvis yderste, oppustede Led bærer en Giftbraad og to Giftkirtler, hvis Gift i enkelte Tilfælde er dræbende for Mennesker og store Dyr. Stikket er meget smerteligt og fremkalder stærk Hævelse, Lamhed, Feber og Afmagt, alt efter Skorpionens Størrelse, Aarstiden og den