ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
490 DYRENES LIV til lavtvoksende Planter, og falder paa Grund af deres brogede Farver let i Øjnene, De største af dem lever paa Buske med søde Bær og er i Almindelighed grønne. De har en egen modbydelig Lugt, som de ofte meddeler Bærrene. TUSINDBENENE. Denne Dyreklasse omfatter kun forholdsvis faa (ca. 800) Arter. Som Navnet antyder, har de herhen hørende Dyr et ualmindelig stort Antal Ben, — dog langt fra Tusinde! Det er lyssky Dyr med talrige, næsten ensartede, haardskallede Led, som enten bærer ét eller to Par ledede Ben, der ender i en Klo. Kroppen er lang og ormedannet eller ligner i Formen en Bænkebider. Hovedet bærer to, traad- eller børstedannede Følehorn, og paa hver Side ses en Gruppe af enkelte Øjne, der dog hos nogle Arter mangler. Lige saa meget som Tusindbenene i Ydre adskiller sig fra Insekterne, lige saa meget nærmer de sig dem i indre Bygning. De har f. Eks. grenede Aanderør, der aabner sig udad til i Aandehullcr. Af de under Stene, fugtigt Løv, i raaddent Træ og paa lignende Steder lagte Æg fremkommer der, saa vidt man hidtil har iagttaget, fodløse Unger, som efter det første Hudskifte faar tre Par Lemmer og med hvert følgende flere, idet der skydes nye Kropled ind mellem de allerede forhaandenværende. Øjnenes Tal tiltager ligeledes med Alderen. Tusindbenene lever baade af Planteføde og af dyriske Stoffer. De inddeles i to naturlige Ordener, Skolopendrene og de ægte Tusindben. Skolopendrene (Chilopoda) har en lang, fladtrykt Krop med ét Par, til Siderne udstaaende, Lemmer paa hvert Led. Første Benpar danner en kraftig Tang, gennem hvis med en fin Aabning forsynede Spidser der flyder en Gift ud i Saaret. Denne Gift kan hos Mennesker frembringe en smertelig Betændelse, men er ikke dræbende. Alle de øvrige Ben ligner hverandre og er til Dels rettede bagud; kun de to bageste Par har en ejendommelig Bygning. Skolopendrene bevæger sig ved slangeagtige Bugtninger af Kroppen og er meget hurtige. De lever for største Delen af Edderkopper, Mider og alle Slags smaa Insekter, som hurtig dør efter at være bievne bidte. Stenkryberne (Lilhobius) opholder sig i raadnende Træstammer eller paa mørke, fugtige Steder imellem Løv under Stene. De har femten Par Ben, hvorimod Skolopendrene (Scolopendra) i snævrere Forstand har et og tyve Par. De sidstnævnte er meget giftige Rovdyr, som for største Delen har hjemme i det hede Bælte, hvor enkelte Arter opnaar en betydelig Størrelse, — indtil henved 1/2 M. En mærkelig Art fra Port Natal frembringer en Raslen med Bagbenenes tre sidste Led. Jordskolopendrene (Geophilusj er