Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

EDDERKOPPERNE 495 til at hale den længere og længere ud af Edderkoppens Spinde-tappe, og naar den er lang nok, giver det lille Dyr slip med alle Ben paa én Gang og flyver af Sted paa sin Traad, ind paa Midten af hvilken det begiver sig. Man har ment, at Dyrene »skød« Traaden ud af Spindevorterne, og det kan være, at de virkelig er i Stand til at presse dem et lille Stykke ud af disse. Men saa besørger Lufttrykket Resten. Som Bevis for, at Edderkopperne kan »skyde« Traade ud, er ogsaa anført de Hængebroer, der ofte ses kastede over smalle Vandløb, fra en Plante paa den ene Bred til en anden paa den modsatte. Man kunde kun forklare sig deres Tilbliven derved, at Dyret har skudt en Traad ud fra den ene Bred, som saa har fæstet sig til en Genstand paa den an- den. Men en saadan Antagelse er ikke nødvendig. Vi ved jo, at Edderkopperne kan spinde klæbrige Traade, og det kan da tænkes, at de trækker en saadan mellem to Genstande paa den ene Side af Vandet og bider den over ved den ene Ende. Saa maa et Vindpust kunne føre den over til den anden Bred, hvor den da limer sig fast, saa Dyret kan passere over den og efter Behag stramme og for- Alm. Korsedderkop. A Hun. B Han. stærke den. Paa Grundlag af denne ene Traad er det en let Sag for den flittige Spinderske at konstruere, om saa skal være, et helt Fangenet. Et saadant er højst forskelligt af Form og Størrelse, efter som det er den ene eller den anden Arts Værk, ligesom det ogsaa snart udspændes lodret, snart vandret. Som Eksempel kan vi tage det lodrette Væv, vor almindelige Korsedderkop (Epeira diadema') danner. Denne Arts Bagkrop kan være saa stor som en Kirsebærsten, i alt Fald den drægtige Huns, og den er let kendelig paa Ryggens af lyse Pletter dannede Korsfigur. Nettet spindes i Almindelighed om Natten. Først trækker Dyret nogle Traade paa Kryds og tværs i passende Afstand fra hinanden, og derefter anbringer det, idet det benytter dem som Støtte og Grundlag, dc Traade, der udstraaler som Radier fra Vævets Centrum. Endelig fører det en Traad i Spiral fra Radie til Radie, saaledes at Omgangene ligger tættere ind indad, med større Mellemrum udad. De midterste Omgange af Spiralen spindes af tørre Traade, saa her dannes et ikke klæbende Felt stort nok til, at Edderkoppen kan sidde i det med udstrakte Ben Længere ude er Spiraltraaden derimod ujævn, ligesom knudet, og stærkt klæbende, for at Dyr, der