ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
494 DYRENES LIV og stærkt klæbende timevis efter at være udsat for dennes Paavirk-ning. Det staar i Edderkoppens Magt at lade én eller flere eller alle Spindevorter virke paa én Gang, saaledes at den kan præstere Traade af meget forskellig Tykkelse og Beskaffenhed. I Almindelighed synes der at skulle en Kraft til at trække Traaden ud af Spindeaabningerne, hvad enten det nu er Tyngdekraften, der virker, naar Dyret lader sig falde, hængende i en Traad, eller Bagbenenes Muskelkraft, naar det med dem haler Traaden ud, efterhaanden som det spinder. Det er tvivlsomt om nogen Edderkop er i Stand til, som paastaaet er, at »skyde« eller sprøjte en Traad ud ved en indenfra virkende Kraft. Hvorledes Traaden end frembringes, er den stedse sammensat af et stort Antal yderst fine, hver af sin Spindetap udtraadte Traade, der klæbes sammen og ordnes ved Hjælp af 3 smaa Kamme paa Føddernes yderste Led. Den snos altsaa ikke, men dannes af parallele, sammenlimede Strænge. Spindetappenes Antal er forskelligt hos forskellige Arter, men aldrig saa stort, som man tidligere har antaget; hos Korsedderkoppen f. Eks. er det c. 700. Edderkopperne udnytter Spindeevnen i meget forskellig Grad og i forskellige Øjemed. Nogle indskrænker sig til at spinde et Hylster om Æggene, andre udforer tillige deres Bolig med Spind eller laver sig en°saadan udelukkende af delte. Atter andre spinder mere eller mindre fuldkomne Fangenet, lige fra dem, der kun bestaar af enkelte Traade, til store, smukke hjuldannede Væv, som Korsedderkopperne er Mestre i at fremstille. Andre endelig benytter Spindeevnen til at konstruere sig et Slags Luftskib, paa hvilket de kan fragte sig endog ret langt bort. Alle bruger de en Traad til at sikre sig mod Følgerne af et Fald, idet de fæster en saadan med Bagkropspidsen til Underlaget, indtil de lader sig dumpe. I hvilke ufattelige Masser Edderkopperne forekommer, bliver man klar over, naar man en smuk Efteraarsmorgen ser hver eneste Mark, ligegyldigt om det er Græs-, Stub eller Pløjemark, over-spunden med et næsten sammenhængende Tæppe af Edderkoppespind. Dette er vævet dels af mange smaa Arter, dels af større Arters vrimlende Ungeskarer, og Formaalet med det er formodentlig at danne Fælder for alskens Insekter. Paa samme Aarstid, men for øvrigt ogsaa, skønt ikke i saa stor Maalestok, om Foraaret, bliver man den »flyvende Sommer« var. Luften er fyldt af lange, svævende og bølgende, for Vinden drivende Traade, der ofte filtres sammen til hvide, tykkere Strenge og fanges af Træer, Buske o. 1. Paa disse Traade sejler smaa Edderkopper af Sted for at havne der, hvor deres luftige Fartøj strander. De, der saaledes forsøger sig som Luftskippere, er dels fuldt udvoksede Eksemplarer af Smaa-arter, dels Ungerne af større. Man kan se dem sidde paa ophøjede Genstande: Stolper, Spidsen af Buskenes Grene o. 1. med Bagkroppen hævet i Vejret og en Traad flagrende ud i Luften fra denne. Det svage Lufttræk er nok