Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KREBSDYRENE
503
og bevarer deres Æg under den, indtil de er udklækkede. Alle Krabber har et kort Skjold, som ofte er bredere, end det er langt, og som ikke sjældent giver disse Dyr et sælsomt Udseende, da det er besat med Pigge og andre Udvækster. De fleste Krabber gaar sidelæns og frembyder da, især naar de skynder sig, et morsomt Skue. Krabberne gennemgaar en Forvandling og er som Unger langhalede og svømmer livlig om i Vandskorpen.
Landkrabberne (Gecarcinus) bebor fortrinsvis fugtige, skyggefulde Skove, hvor de skjuler sig under Trærødder eller graver sig dybe Huller. Mange af dem forlader aldrig de sumpede Lavninger i Nærheden af Havet, medens andre lever temmelig fjernt fra det og endog gaar op paa stejle Klippebjærge. Paa Cubas vandløse, hist og her med lavt Krat dækkede, men ellers paa Plantemuld fattige Kalkklipper findes der saaledes i otte Maaneder af Aaret store Landkrabber, som ofte forskrækker Vandreren ved deres Ras-
len i det tørre Løv. Disse Krabber holder sig ikke sjældent til snavsede Steder, saasom Plantagernes Rendestene og Kirkegaarde. Vistnok med gyldig Grund mener man i Vestindien, at de graver sig ned til Lig, som ikke er begravede synderlig dybt, og gnaver af dem. —• Den almindelige Landkrabbe (G. ru ricola) træffes paa alle vestindiske Øer og paa
det nærmeste Fastland. En Gang om Aaret forlader den sit flere Kilometer fra Kysten liggende Opholdssted og drager til Havet. Vandringen falder fra Februar til April, og naar Krabben har naa-et Havet, vover den sig ud paa rolige Steder. Den forlader atter Vandet, saa snart de talrige Æg paa Undersiden af Hunnens Hale er løsnede. Tilbagerejsen fore-gaar i Maj og Juni, og henimod
Vinkekrabbe.
Midten af August skjuler Land-
krabben sig i en med tørt Løv udforet Hule, tilstopper Indgangen og gennemgaar sit Skalskifte. Man udgraver de blødskallede Krabber, der betragtes som en lækker Ret. Vinkekrabben (Gelasimus voraus) fra Sydamerikas Østkyst udmærker sig ved, at Hannens ene Klo er overordentlig stor og bruges til at spærre Indgangen til dens Hule. Hunnen har derimod kun smaa og svage Kløer. Naar Hankrabben gaar, holder den sin store Saks i Vejret, som om den vinkede med den — deraf Navnet. Nogle Landkrabber klatrer endog i Træerne.
Strandkrabben (Carcinus maenas) er rimeligvis den almindeligste Krabbe langs de europæiske Kyster. Flere Steder er den en meget vigtig Handelsvare. Taskekrabben (Cancer pagurns) er især almindelig i Nordsøen. Den er brun ovenpaa, og Saksene er