Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

504 DYRENES LIV sorte i Spidsen. Den bliver over 30 Ctm. bred, kan veje over en Kilo og er meget velsmagende. Rygfodskrabben (Dromia vulgaris) har de to bageste Benpar fæstede til Rygsiden. Dens Krop er med Undtagelse af de rødlige Spidser paa Saksene tæt haaret, og derfor er den ogsaa i Almindelighed bedækket med Dynd og med alle Slags Planter og Dyr. Med de opadvendte Benpar fastholder den Svampe, Koraldyr o. s. v., som udgør et godt Skjul for den. Om Eremitkrebsene (Paguridae) skriver Dreyer, at de »er Krebs, hvis Forfædre i længst forsvundne Tider har opdaget den gyldne Sandhed, at ligesom to Skjorter er varmere end én, saaledes er to Lag Panser en bedre Beskyttelse end ét. Derfor tilegnede de sig Sneglehuse og krøb i dem med Skal og det hele. Men saa blandede Naturen, der er en Hader af Luksus, sig i Sagen og tog Pansringen af de Legemsdele, som blev beskyttede af Sneglehuset, saaledes at de narrede Krebs nu alligevel kun har ét Værn for deres bløde og flnhudede Bagkrop. Derimod fik de Lov til at beholde Panseret paa de Legemsdele, som har Plads i Skallens øverste, store Vinding, og som de maa strække ud af denne, naar de vil bevæge sig fra Sted til Sted o. 1. Livet i det snoede Hus har ogsaa paa andre Maader omformet Eremitkrebsene og har navnlig gjort dem usymmetriske og skævhalede. At de nedstammer fra symmetrisk byggede Krebs med ret og rank Hale, bevises ved, at de kommer til Verden i lignende Skikkelse som saa mange andre Storkrebs, nemlig fuldt symmetrisk og med normalt dannet Hale. De voksnes tyndhudede, sæklignende Bagkrop (»Hale«) er altsaa skæv, og Halefødderne er kun til Stede paa den ene Side af den. Kun de to sidste Led er noget mere haardhudede, og hver af dem bærer et Par Vedhæng, ved hvis Hjælp Dyret holder sig saa fast i Skallen, at det er vanskeligt at faa det ubeskadiget ud af denne uden at slaa den i Stykker. Af Forkroppens Lemmer er 1ste Par haarde Klosakse, den ene stor, den anden lille, 2det og 3die Par veludviklede Gangben, 4de og 5te smaa og kun tjenlige til at bevæge Dyret i Skallen og holde det fast i denne. Bliver en Eremitkreb forstyrret, trækker den sig ind i sit Hus, hvis Indgang den lukker til med Klosakse og Gangben, som anbringes paa en bestemt og formaals-tjenlig Maade. Uforstyrret strækker den Forkroppen ud af sin Bo og spadserer let og hurtigt af Sted med denne. Efterhaanden som Eremitkrebsen vokser, maa den skaffe sig større og større Sneglehuse, og naar den føler Nødvendigheden af en ny Lejlighed, søger og finder den et saadant af passende Størrelse. Er det tomt, undersøger den forsigtigt dets Indre med Klosaksene, og finder den det tilpas, smutter den hurtigt ud af det gamle og ind i det nye, idet den ikke udsætter sin let saarlige Bagkrop, som den er uhyre øm over, længere end højst nødvendigt. Er Sneglehuset beboet, forener den to nyttige Ting, idet den piller