Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

KREBSDYRENE 509 Rejerne (Caridaé) udgør den talrigste Familie blandt de ti-føddede Krebs. De er saa vel kendte, at vi lader os nøje med blot at anføre de to hyppigste nordiske Arter. Heste rejen {Crangon vulgaris) findes i talløse Skarer langs Kysterne og burde, som i Udlandet, anvendes til Føde. Den er blegbrun med et grønligt Skær og bliver ikke rød ved at koges. Paa lavt Vand ser man den grave sig ned i Sandet, indtil kun Øjnene kigger op deraf. Den almindelige Reje {Palæmon squilla) har et stort, sabeldannet Pandehorn, hvis øverste Kant er savtakket. Den bliver som bekendt rød ved at koges, men er i levende Live næsten vandklar og gennemsigtig. Søknælernes andet Par Ben er meget kraftige Fangben og minder om Spøgelsernes. Skjoldet dækker kun de forreste Brystled, medens de tre eller fire bageste er frit adskilte. Bagkroppen er stor, og under den forreste Del af den hænger Gællerne som Søknæler. oftest frit ved de uægte Fødder, Disse sælsomt udseende Krebs er rask svømmende Rovdyr, som især her hjemme i de varmere Have. Den almindelige Søknæler {Squilla mantis) fra Middelhavet bliver 18 Ctm. lang og er i Italien en yndet Spise. Ringkrebsene har syv frie Brystringe. De nordiske Have er især rige paa disse Dyr, hvoraf mange spiller en vigtig Rolle som Aadselædere. Hos Tanglopperne {Gammarina) er de tre bageste Benpar forlængede til Springben. Den almindelige Tangloppe {Gammars upulex) opholder sig paa lavt Vand ved Bredden af ferske Vande, helst under Stene og Træ, hvor den lever åf Plantedele. Naar den forstyrres, farer den afsted i lange Sæt. I Havet lever der mange andre Arter. Nogle graver sig Huller i Dynd, og andre bygger sig et Hus ligesom Vaarfluelarvernes og slæber det om med