Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

KREBSDYRENE 513 De frit levende Copepoder lever baade i det aabne Hav og i fersk Vand. I Havet findes de i meget afvekslende Former og tillige i saa store Masser, at de betinger Fiskelivet. Bedst kendt er Vandlopperne (Cyclops). Hos de snyltende Copepoder omdannes de bageste Følehorn og nogle af Munddelene til Hæfteredskaber, medens Kindbakkerne ligger skjulte i et Sugerør og bruges til at stikke Hul med. De snylter næsten alle paa Fiskenes Hud og Gæller og kan enten forlade Fiskens Krop efter eget Tykke eller er saaledes bundne til Værtens Kød, at man blot kan frigøre deres Hoved ved at udskære eller udpræparere det. Med denne Fastvoksen forbindes altid en høj Grad af tilbageskridende Forvandling, i det mindste hos Hunnerne, hvorved Kroppen blivet blød og ormedannet eller faar de forunderligste Former med alle Slags knudrede, grenede og lappede Vedhæng. I mange Tilfælde er Hannerne ikke saaledes omdannede, men meget smaa og sidder fasthæftede til Hunnerne. Karpelusene (Argulus) ere ret bevægelige Dyr og skifter ofte Plads. Den almindelige Karpelus (A. foliaceus) er almindelig paa flere af vore Ferskvandsfisk. Ogsaa Fiskelusene (Caligus) kan flytte sig, dog kun langsomt. De sidder paa Huden, Finnerne og især paa Gællerne af en Mængde Havfisk. Hunnerne har lange Æggestokke. Gælleormene eller Lernæerne (Lernaeodea) har en orme-agtig, uledet eller utydelig ledet Krop, hvis eneste tydelige Lemmer hos Hunnerne er sammenvoksede i Spidsen og danner et fælles Hæfteredskab eller grenede Udvækster, som vokser ind i Fiskenes Gæller eller Kød. Hannerne er meget smaa og har store og frie Klamrefødder; de snylter paa Hunnerne, som har lange traad- eller pølseformige Æggehylstre. Rankefødderae (Cirripedia) er fastsiddende Krebsdyr med en uledet Krop, som for det meste er omgiven af kalkholdige Skalstykker og i Almindelighed har seks Par kløvede, mangeledede, Lemmer, som kan rulles spiralförmig sammen. Paa Grund af Skallerne blev disse Dyr længe regnede til Bløddyrene, men da man lærte deres Larver at kende, kunde man ikke tvivle om, at de er Smaakrebs. Idet Larven forlader Ægget, har den nemlig en paafaldende Lighed med en Vandloppelarve og svømmer da livlig omkring. Efter flere Gange at have skiftet Hud, sætter den sig fast; forinden har den imidlertid allerede faaet et Skaldække, som ligner Muslingkrebsenes, og med de derfra fremstikkende Følehorn sker den første Fasthæftning, medens den yderligere Befæstelse paa Underlaget sker ved et af egne Kirtler udskilt Kit. Rankefødderne har en vid geografisk Udbredelse og forekommer i stort Individtal, hvilket især er Tilfældet med de paa Klipper og Stene siddende Rurer. De kan vilkaarlig aabne og lukke deres af flere Stykker sammensatte Skaller, hvorfra de, saa længe de er Brehm Dyrenes Liv. III. 33