ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
514 DYRENES LIV under Vand, idelig udstrækker deres Fødder. Derved føres der nemlig ikke alene frisk Vand til Gællerne, men ogsaa Føde til Munden. Langhalsene (Lepa.di.dae) har en bøjelig, muskuløs Stilk, som bærer det flade, tresidede Hus. Omtrent Halvdelen af Arterde hæfter sig til Genstande, som bevæger sig frit i Havet, saasom til Skibenes Køl, Vragstykker o. 1., eller ogsaa til Dyr. Saaledes sidder en Art (Anelasma squalicola) paa nordiske Hajer, i hvis Hus dens Stilk er indboret, hvorimod Andeskællet (Lepas anserifera) hører til de til Skibe fæstede Arter. »Der har,» meddeler Dreyer, »til Langhalsene knyttet sig en snurrig Overtro, den nemlig, at visse vilde Ænder og Gæs, men først og fremmest Raj-gæssene »opstod« af dem. Til Grund for den maa sagtens ligge den pludselige Optræden af Rajgæs til bestemte Aarstider og paa Steder, hvor Langhalsene er almindelige, uden at man nogensinde saa deres Reder og Æg, eftersom de jo udelukkende yngler i Høj- Andeskæi. norden. Fra denne Over- tro stammer Navnet »Andeskæl«, som man hører brugt om Langhalsene og maaske ogsaa om Rurerne, ligesom flere af Arternes latinske Tilnavne (anati-fera = den andefrembringende, anserifera = den gaasefrembrin-gende) hentyder til den. Man forbavses, naar man læser hos alvorlige Forfattere, lærde, Præster o. s. v. fra det 15de og 16de Aarhundrede, at de selv har fundet Skaller paa Drivtømmer o. 1., i hvilke der laa ikke »Fisk«, som de ofte udtrykker sig, men Fugle, »nogle endnu nøgne eller svagt dunede, andre fuldt befje-rede«. Senere hen, da man dog formodentlig fandt det for groft, at Fugle skulde opstaa i Havet, overførtes Historien om Rajgæsse-nes Herkomst til Landjorden; i det nordlige Skotland, hed det sig, gives der Træer, paa hvilke der gror store Muslinger med hvide Skaller, som omsider aabner sig for at lade smaa Rajgæs flyve ud! Først Linné lykkedes det at faa Bugt med disse Fabler, saa de i hvert Fald ikke blev troede mere blandt dannede. Rurerne (Balanidae) mangler Stilk og sidder fast til andre