Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
516
DYRENES LIV
ORMENE.
LEDORMENE.
Som Navnet antyder, bestaar disse Orme af en Række ved stærkere eller svagere Furer adskilte Led. Alle disse Led er ensdan-nede og tilstede i ubestemt Antal. Mundaabningen findes altid paa Bugsiden bag det forreste Led, og hos de fleste kan den ydre Del af Svælget strækkes frem og krænges ud som en til Bore- eller Griberedskab tjenlig Snabel. Man inddeler Ledormene i to Hovedgrupper: Børsteorme og Igler.
Børsteormene {Chaetopoda) har langs Siderne fremstaaende Knuder med Knipper af Børster, som under Mikroskopet viser sig meget smukke og af forskellig Form. De danner snart Kroge, snart Spyd, Save, Pile, Knive, Kamme el. 1.; især Havormene har fine og skønt formede Naale.
De frit levende Havbørsteorme har i Reglen Gæller ved Grunden af Rygsidens Fodknuder og ofte Føletraade. Over Mundaabningen har de Øjne og Følere, og for saa vidt de ikke lever af Planter, griber de Byttet med skarpe, krogdannede Kæber eller Tænder, der kommer frem, naar Snabelen krænges. De fleste af disse Dyr har et Metalskær, idet baade Hud og Børster spiller i alle Regnbuens Farver. De færdes især i Dynd eller svømmer frit om; kun enkelte af dem danner sig et Rør.
Guld musen {Aphrodite aculeata), der har en kort og bred Krop, er almindelig ved alle europæiske Kyster. En Beklædning af lange Haar iriserer prægtig især langs Siderne, og under [dem skjules der flere store Skæl. Hos den nærbeslægtede Skælryg {Polgnoe. squamata) danner Skællene to Rækker hen ad Ryggen.
Nereiderne {Nereis') er meget hurtige Rovdyr med stærke Hornkæber og flere mindre Tænder. De har en lang, metallisk glinsende Krop uden Skæl paa Ryggen og bevæger sig ved at bugte sig til Siderne. Næringen bestaar især af andre Orme. Forplantningen er undertiden meget ejendommelig. Medens den almindeligste nordiske Art, Nereis diversicolor, ikke undergaar Forandring, naar den bliver kønsmoden, er dette Tilfældet med en anden nordisk Art, N. pelagica. Kønsstofferne udvikles hos den i de bagre Led, som derved antager et fra de forrestes saa forskelligt Udseende, at et kønsmodent Dyr synes at bestaa af to skarpt skilte Dele, en forreste kønsløs og en bageste han- eller hunkønnet. (Man antog længe, at de kønsmodne Nereider af denne og flere andre Arter tilhørte en særlig Slægt, Heteronereis). Det er især Fødderne, som bliver omdannede, idet de bliver udstyrede med blad- eller