Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

LEDORMENE 517 finnelignende Vedhæng, hvilket staar i Forbindelse med, at Dyrene i Forplantningstiden fører et mere svømmende Liv. Hos andre Børsteorme, særlig Sylliderne, spiller Formering ved Knopskydning en vigtig Rolle, og der finder et Skifte Sted mellem kønnede og ukønnede Slægtled. Mange Havbørsteorme er biologisk interessante ved at være mere eller mindre stærkt lysende, bl. a. den her afbildede Chaetopterus variopedatiis, der bebor Vesteuropas Kyster. Den opholder sig i et U-formet Rør med Vægge, bestaaende af en tyk, pergamentagtig Hinde, afsondret af Ormen og beklædt udvendig med Sandskorn, Smaasten, Skalstumper o. 1. Tager man Ormen ud af Røret og pirrer den i Mørke, vil man se, at der fra bestemte Dele af dens Legeme udstraaler et fra azurblaat til grønt skiftende Forplantningsform (»Hetero-nerei's«) af en Nereide. En lysende Havbørsteorm. Samme set i Mørke. Lys, saa stærkt, at man tydeligt kan skelne de tilstedeværendes Ansigtstræk ved det. Sandormens (Arenicola piscatorurn) Legeme falder i tre Afdelinger. Midt paa Kroppen sidder Gællebuskene, og den bageste Del af Dyret er trind og uden Vedhæng. Kæber og Øjne mangler, men Munddelene kan strækkes ud som en lang Snabel. Sandormen er snart grønlig, snart gullig og snart rødlig; men den kan ogsaa være meget lys og næsten sort. Dette beror paa Opholdsstedets Beskaffenhed; thi jo flere organiske Bestanddele Sandet indeholder, desto mørkere bliver den. Sandormen findes langs alle Nord-Vest-europas sandede Kyster, undertiden i uhyre Masser. Da den bruges meget til Mading, opsøger Fiskerne den i Ebbetiden og opgraver