Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

520 DYRENES LIV en ikke alt for stærk Regn. Den har en Mængde Fjender. Regnormenes Rolle i Naturens Husholdning er saa stor, at vi vil medtage følgende Skildring fra »Vor Klodes Dyr«: Deres Betydning for Frugtbargørelsen af Jorden beror paa flere Forhold. Først løsner og skørner de den og giver ved deres mangfoldige Rør Luft og Vand Adgang til den. Dernæst dræner de paa en Maade Undergrunden ved at bore Huller dybt ned i den, og de baner derved Vej for Planterødderne, især da disse finder Næring i det tynde Ekskrementlag, hvormed Rørene er udforede. Endvidere bringer de en Mængde Blade og' andre Plantedele ned i Mulden og forbereder derved deres Omdannelse til Plantenæring. Endelig vender de saa at sige stadig op og ned paa Jordskorpen ved at føre dybere liggende Dele op paa Overfladen og afsætte dem der som Ekskrementer. De, kan man næsten sige, pløjer, vender eller graver den Aar efter Aar. Af hvor stor Betydning denne deres Virksomhed er, ses bedst af den forholdsvise Hurtighed, hvormed Genstande, der ligger paa Jordoverfladen ligesom synker ned i denne, idet Ormene graver Jorden ud under og omkring dem og hober den op paa Overfladen rundt om dem. Darwin anslaar i Henhold til anstillede Forsøg den gennemsnitlige Muldmængde, der passerer Ormenes Tarmkanal i ét Aar og paa en Acre Land, til 10,000 Kilo. Største Delen heraf bliver bragt op paa Overfladen, og hele Massen bliver findelt og skørnet. Betydningen heraf forstaas bedst, naar man ser, hvorledes det gaar Jorden, hvor Ormene mangler. P. E. Müller har vist, hvorledes en Bøgeskov, der staar paa fugtig, løs og ormerig Muld kan blive ødelagt, naar der ved uforsigtig Hugst gives udtørrende Vinde og Sol uhindret Adgang til at indvirke paa Jorden, især paa Skraaninger eller Bakker. Muldlaget tørres da ud og synker sammen, Ormene forsvinder, og en Mordannelse indtræder. Eller se til Heden, hvor Regnormene ikke trives, og man vil forstaa, at uden dem vil Danmark — og andre Lande — for en stor Del være Ørken eller i alt Fald skovløst og ufrugtbart. Imidlertid har deres Virken ogsaa sine Skyggesider. Som man ved, arbejdes der fra mange Sider i Naturen paa at udjævne Landmasserne og føre dem ud i Havet. Hver en Flod, hver en Bæk, hver en Gletscher virker til at nedbryde det faste Land, som efter-haanden vil blive opslugt af Havet. Et fast Plantedække, som kan binde de løsnede Jordpartikler sammen og forhindre, at de skylles bort eller blæses bort som Støv, yder Værn mod de nedbrydende Kræfter og forsinker deres Virksomhed. Men Regnormene modvirker Plantedækket; de løsner Jorden og fører den finfordelt op oven paa det sammenhængende Rodnet, hvorved de gør det muligt for Regnen at skylle og Vinden at blæse den bort fra højere ned til lavere Steder, fra Bjærge, Højsletter og Skraaninger ned i Dale, hvor Vandløb tidligere eller senere vil føre den med sig ud i det graadige, alt opslugende Hav.