ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
RUNDORMENE 525 Unge af Trikin, indkapslet i Muskelfibre. kinerne kan trives, opløses Kapselen; Ormene udvikles i faa Dages Løb til Kønsmodenhed og føder allerede en Uge efter de første Unger. Mennesket faar sine Trikiner fra Svinene, der atter bliver befængte med dem ved at æde trikinbesatte Rotter, og hvis Ulykken ikke opdages i Tide, saa Tarmene kan renses for dem, opstaar ved Ungernes Vandringer omkring i Legemet Trikinsygdommen, der kun alt for ofte ender med Døden. Er de først indkapslede, taber Symptomerne sig langsomt, og hvis Invasionen ikke har været alt for stærk, saa Musklerne lider for meget med de indkapslede og døde Dyrs Tilstedeværelse, kan fuldstændig Helbredelse indtræde.« »Naar man en varm Sommerdag,« skriver ovennævnte Forfatter videre, »undersøger en Dameller en Grøft, vil man ofte blive en gullig eller brunlig, en Stump Sytraad lignende Skabning var, der bugter sig frem gennem Vandet eller ligger' og vrider sig paa Bunden. Det er en Traadorm (Gordins aquaticus), som ikke sjældent opnaar en betydelig Længde, for Hunnens Vedkommende, der er 2—3 Gange saa lang som Hannen, c. 80 Ctm. Imidlertid er de fleste, man faar fat paa, Hanner, som ikke bliver over 30 Ctm. lange og er kendelige ved deres gaffelspaltede Bagende. De udvoksede Dyr har ingen Mundaabning og ingen Tarmkanal, de skal kun parre sig og lægge Æg. Af disse, der lægges i Vandet, fremkommer bitte Larver, hvis Legeme er delt i en forreste, en tyndere »Hale«. Fortil bærer de to Kranse af Kitinhager, hver bestaaende af 6, og i Kredsens Midtpunkt sidder der en Kitinsnabel. Den har gjort Tjeneste under Gennemboringen af Æg-hylsteret og træder atter i Virksomhed, naar en eller anden Larve kommer i Berøring med den paa Vandets Bund hvilende Gordius-unge. Denne hager sig da straks fast til et af Larvens, i Forhold til den kæmpestore Ben og borer sig ind gennem den tynde Hud i en Ledføjning og derfra videre op i Musklerne. Her indkapsler den sig, og naar en Fisk eller en Bille æder dens Vært, kommer den over i Røverens Tarmkanal, hvor den udvikler sig videre, til den frivilligt vandrer ud for at opnaa Kønsmodenhed. der nogle smaa bredere Del og FLADORMENE. Heller ikke hos de til Fladormene hørende Dyr er Kroppen delt i Led, lige saa lidt som de har nogen Antydning af Lemmer. Den mere eller mindre langstrakte Krop er ofte forsynet med Suge-skaale og Kroge.