FLADORMENE
527
enkelt har alle et helt Dyrs Egenskaber; det er med andre Ord to korsvis forbundne Individer. Begge de spidse Forkroppe har hver sin Mundaabning og desuden et Par smaa Sugeskaale. Dobbeltdyret lever paa flere Karpefiskes Gæller og var i lang Tid en uløselig Gaade. Endelig lagde man dog Mærke til, at der altid i Dobbeltdyrets Selskab fandtes en Orm, som man allerede tidligere havde givet Navnet Diporpa. Det viste sig nu, at Dobbeltdyret opstaar ved, at to »Diporpaer« lægger sig korsvis over hinanden og gensidig suger sig fast med deres Sugeskaale, indtil de til sidst vokser fuldstændig sammen. Først naar dette er sket, opnaar de tvekønnede Dyr Kønsmodenhed.
Distomeerne (Distomea) har i det højeste to Sugeskaale uden Kroge. De snylter i andre Dyr og gennemgaar et meget indviklet Ætskifte.
Af de talrige Arter indskrænker vi os til — benyttende Fremstillingen i »Vor Klodes Dyr« — at omtale Leverikten eller
Faareflynderen (efter Boas). 1 Nyfødt Larve. 2 Samme, efter at den er kommen ind i Sneglen og har tabt Fimreklædningen. 3 Samme, udvokset og udspilet af »Redler". 4 Amme af 2den Generation (Redie) fyldt med mere og mindre udviklede »Haleikter*. 5 Fuldtudviklet Haleikte.
Faareflynderen (Distomum hepaticum), hvis kønnede Slægtled lever i Faarets Galdegange. Den bliver her 2—3 Ctm. lang og lægger utallige, mikroskopiske Æg, der gaar bort med Værtens Gødning. Træffer denne at falde i Vand eller paa et meget fugtigt