Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

528 DYRENES LIV Sted, udklækkes af Ægget en fimrende Larve, der opsøger og borer sig ind i en Ferskvandssnegl (Limnæus tranculaius). I denne falder det lille Dyr til Ro, taber Eimrehaarene og udspiles uden Befrugtning af nye, anderledes byggede Væsener, de saakaldte »Redier*, i hvilke der igen, i alt Fald under visse Forhold, udvikles en anden Generation af »Redier«. Vi har altsaa 2 til 3 Ammegenerationer, og i den sidste af disse fremkommer, stadig uden Befrugtning, de saakaldte »Haleikter« (Cercarier), der bestaar af et ovalt Legeme med 2 Sugeskaale og en lang Svømmehale. De arbejder sig ud af Moder og Vært og svømmer en kort Tid om i Vandet, men snart suger de sig fast til et Græsstraa eller et Blad, afkaster ved nogle energiske Vridninger Halen og omgiver sig med en, til en fast Kapsel størknende Slim. Græsser nu Faar, hvor saadanne indkapslede Ikter sidder paa Planterne, faar de let nogle af dem i sig, og i deres Tarmkanal opløses saa Kapselen, hvorefter de unge Ikter vandrer ind i Galdegangene, hvor de bliver til Faareflyndere. Faarene lider ofte haardt af disse Snyltere. Bændelormene (Cestodci) opholder sig som bekendt i højere Dyrs Tarmkanal og blev tidligere betragtede som enkelte Dyr. Ved Undersøgelser af Ætskiftet er det imidlertid godtgjort, at Bændelormene næsten altid er en Kæde af Dyr og hvert »Led« et saadant enkelt Dyr. Fortil er Bændelormen smal, og allerforrest ender den i en Knop, som man har kaldt Bændelormens »Hoved«; men dette Hoved mangler foruden Munddele (Bændelormen suger Næring gennem hele sin Overflade) ethvert Spor af Sanseredskaber. I Almindelighed bærer Hovedets forreste, noget fremstaaende Del en dobbelt Krans af Kroge eller Hager, og neden for disse sidder der paa Hovedets Sider fire eller to Sugegruber. Det smalle Stykke umiddelbart bag Hovedet kalder man »Halsen«, og denne viser først i nogen Afstand fra Hovedet Spor af Leddeling. Der kan være flere Hundrede »Led<, men jo længere disse er fjærnede fra Hovedet, desto skarpere adskilte er de, og de bageste er altid de største. Naar de er bievne »modne«, d. v. s. naar der har udviklet sig Æg i dem, stødes de af og føres ud af Værtens Tarm. Nye Led eller kønnede Individer dannes stadig ved Knopskydning fra Hovedet, som er et kønsløst Individ. Hos enkelte Bændelorme, der snylter i Fisk, lever de afstødte Bændelormsled flere Dage og bevæger sig ret livligt. Man maa altsaa betragte Bændelormens Hoved som et Individ af lavere Rang, der som en »Amme« ved Knopskydning frembringer æglæggende Individer, efter at det har sat sig fast i et eller andet Dyrs Tarm. Paa et modent Led ser man tydelig Forplantningsredskaberne som uregelmæssige Grene, der udgaar fra en Midtakse. De er tæt fyldte med Æg. Gennem den tykke, ofte dobbelte Æggeskal kan man ved Mikroskopets Hjælp opdage det lille kugledan-