Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

532 DYRENES LIV BLØDDYRENE SÆKDYRENE. Hvirveldyrene stod længe mærkeligt isolerede i Forhold til de lavere Dyr, og det vakte derfor stor Opsigt, da en russisk Zoolog Kowalewsky hos nogle af Sækdyrene (Tunicata) paaviste en Rygstreng (Chorda), som kan sammenstilles med Rygsøjlen hos Hvirveldyrene. Gennem hele Livet findes den ganske vist kun hos en enkelt Gruppe fritsvømmende Smaadyr, de saakaldte Appendikularier, der i Form minder om Haletudser, men den optræder regelmæssigt hos Larverne og giver derved et Fingerpeg om, at de alle nedstammer fra Dyr med Rygstreng. De fleste Nutidsforskere betragter derfor Sækdyrene som staaende nærmere ved Hvirveldyrene end ved de lavere Dyr, og i hvert Tilfælde bør de omtales forud for de følgende, ægte Bløddyr. Alle Sækdyr lever i Havet. De egentlige Søpunge (Ascidiaé) er fastsiddende, enlige eller kolonidannende Havdyr, hvis indre Dele omgives af et sæk- eller pungformet, læder- eller geléagtigt Hylster. Saa simpelt byggede disse Dyr er, og saa lidt de tager sig ud, naar man ser dem døde, er de dog i levende Live ingenlunde uden en vis Ynde. De fleste i danske Farvande forekommende Former er kun smaa og lidet pralende og ser nærmest ud som gullige eller lyst gulbrunlige Slimklumper, i Reglen af Ægform og ofte stilkede, men andetsteds træffes større og smukkere Arter. Ildpølserne (Pyrosoma) er fritsvømmende Kolonisøpunge, der træffes pelagisk i de varme Have. De enkelte Individer er samlede i et fælles Legeme, der er pølsedannet og lukket i den ene Ende, og deres Udførselsaabninger udmunder i Pølsens indre Hulhed. En Følge af denne Ordning af Individerne er, at der opstaar en samlet Strøm, som gaar ud af Koloniens aabne Ende og driver den med den lukkede Ende fremad. Som Navnet antyder, spiller disse Dyr en vigtig Rolle ved Havets fosforescerende Lysen, den saakaldte Morild. Ildpølsernes Lys er livligt grønblaat, en Farve, hvorved det afviger fra alle andre levende Dyrs Lys. Det udgaar som en lille Gnist fra et mørkt, næsten kegledannet Legeme i det Indre af hvert Dyr; men efterhaanden smelter Gnisterne sammen, saa at hele Kolonien lyser med ofte pragtfuld Styrke. Salperne (Salpaé) er fritsvømmende, tønde- eller valseformede, gennemsigtige Dyr, der har et Ætskifte, i det de enlige Salper ved Knopskydning danner Salpekæder, hvis Individer bliver ved at hænge sammen, naar de ikke skilles ved Vold, og ved Æg avler enlige Salper, der atter danner Salpekæder o. s. v. Ogsaa Salperne hører især hjemme i de varmere Haves Overflade, hvor mange af dem ly.' — om end mere blegt end Ildpølserne.