SNEGLENE
539
og tillukker Mundingen ved at udskille et fast Kalklaag. Desuden trækker Sneglen sig dybere ind i sit Hus, idet den ved flere tynde, ved Mellemrum adskilte Hinder afspærrer sig fra Omverdenen. Varmen i April eller Maj lokker den frem paany, efter at den har været indelukket omtrent et halvt Aar. Voldsneglens Æg er 6 Mm. i Tværmaal og omgivne af en fast Kalkskal; i Løbet af én til to
Voldsnegl.
Dage lægger Sneglen 3—4 Snese i et Jordhul, som den derefter fylder med Jord for at skjule dem. Omtrent 26 Dage senere udklækkes Æggene.
Voldsneglen har fra gammel Tid været en yndet Spise i Tyskland. Den spises enten kogt eller stegt i Skallen.
Af de nøgne Landsnegle er den sorte Skovsnegl {Årion empiricornm) almindelig i mange Skove og større Haver samt paa Enge. Den forekommer i flere Afændringer, ja kan endog undertiden være ganske hvid. Den lille graa Agersnegl (L. agrestis) er undertiden en slem Gæst i Haver og paa den unge Sæd.
Ferskvandssneglenes Følehorn kan ikke trækkes tilbage, og Øjnene sidder ved deres Grund, ikke paa Stilke.
Mosesneglene (Limnaea) har flade, trekantede Følehorn og tynd og gennemsigtig Skal, hvis Omvrid tiltager saa stærkt i Omfang, at det sidste udgør den langt overvejende Del af hele Sneglehuset. De opholder sig helst i blødt Vand med Dyndbund og med en rig Vegetation af Vandplanter. Man ser dem færdes overalt i Vandet; undertiden hænger de med Fodskiven i Vandskorpen og skyder sig langsomt hen under den, idet Skallen vender nedad imod Bunden. Alle Mosesnegle fæster deres Æg i ovale eller ormedan-