Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

538 DYRENES LIV Alle de paa Land og største Delen af de i fersk Vand levende Snegle er Lungesnegle. De indaander Luft, som optages i Lungehulen, der ligger i Kappens højre Side og gennemkrydses af et Net af Blodkar. Selv Landsneglene behøver en temmelig høj Grad af Fugtighed for at kunne leve. De nøgne Landsnegle gaar derfor ogsaa snart Stykke af Raspetungen hos til Grunde, naar de ikke faar Fugtighed nok, f. Eks. naar de indespærres i en Æske. Om end nogle Arter længe kan udholde den stærkeste Solvarme, beskytter de sig dog imod den ved enten at trykke Sneglehusets Munding tæt imod Jorden eller ved at lukke for den med en stivnende Slim, saa at Fugtigheden holdes tilbage i Skallen, og de kommer da først frem om Natten. Varmen driver dem ogsaa til at grave sig ned i Jorden eller til at skjule sig under og om Vinteren kryber de af samme Grund en Sumpsnegl. Stene og Træbark, i Ly for Kulden. Landsneglene opholder sig paa de mest forskellige Steder, som f. Eks. paa Planter, hvor Undersiden af Bladene og Grenkløfterne er deres kæreste Opholdssteder, i eller under nedfaldent Løv, under Mos paa Stene og Stammer, ja endog under store Stene sammen med Regnorme og Tusindben. Men da Landsneglene næsten udelukkende lever af Planter, maa de naturligvis søges, hvor der er Føde nok for dem. Derfor har Egne, som er rige paa Løvskove, langt flere Landsnegle end Egne, hvor der er mange Naaleskove. Bjærgskove er ligeledes langt fattigere paa Snegle end lavt liggende og fugtige Skovegne. Og i selve Skovene holder Sneglene sig til Underskoven eller Skovbunden, især hvor denne er tæt bevokset. I mildt Regnvejr kommer de frem og kryber om overalt, saa at man har let ved at samle dem; men nogle maa dog altid søges imellem Mos og Løv eller under Træstykker, som har ligget nogen Tid paa Jorden. Havesnegle (Helicidae) har ligesom nogle andre Familier af Landsneglene Øjenene anbragte i Spidsen af de to bageste, hule Stilke, som kan trækkes ind. De har alle et spiralsnoet, rummeligt Sneglehus, der iøvrigt kan være meget forskelligt, lige fra ganske fladt og skiveformet til langt og taarndannet. Af de talrige Arter skal vi kun nærmere omtale Voldsneglen eller Vinbjergsneglen (Helix pomatia), der er den største europæiske skalbærende Landsnegl, idet den omtrent er saa stor som en Valnød. Den er vistnok indført til Danmark i Munketiden som Fastespise og findes nu i mange ældre Slots- og Herregaardshaver. I Tyskland er den meget almindelig og falder temmelig besværlig om Foraaret ved at afbide Vinrankens Knopper. Om Efteraaret graver den sig med sin gullige eller brunlige Skal ned i løs Jord