PIGFINNEFISKENE
47
deres Tegninger! Hver Stribe og hver Plet staar saa skarp og skøn netop der, synes man, hvor den kan gøre størst Virkning, og hvor stærkt de metal- og atlaskglinsende Farver end kan kontrastere mod hinanden, aldrig træffer man en uskønt virkende Sammenstilling. Senere saa jeg indianske Fiskere komme i Land paa Yukatans Kyst med deres Kanoer fyldte med Fisk, hvis skællede Hoved frembød et Farve-Orgie, som jeg hverken før eller siden har set Mage til.
Zanclus cornutus.
Side om Side med det mest skinnende, silkeblanke Azurblaa lyste frem fra sølvhvid Grund det zarteste Rosarødt og det brutaleste Skarlagen, Grønt i alle Toner, lige fra det næsten Mælkehvide til det mest mættede, om store, blanke Palmeblades Plader mindende Mørkegrønne, Violet i dyster Modsætning til lysende Gult og fanfareskingert Orange. Hvor falder vore egne Fisk, saa skønne nogle af dem ogsaa er, dog igennem ved Siden af Tropehavenes Børn! De skønneste træffes vistnok mellem Skælfinnefiskene
Meget smuk og ejendommelig er Fanefisken (Chætodon setifer) fra Orientens Have. Den er 15—20 Ctm. lang, mathvid med mørkere Striber og med en pragtfuld, lyst indrammet, sort P]et paa