46
DYRENES LIV
mere glimrende, og i Fordelingen af dem viser der sig en mærkelig Regelmæssighed. Pletter, Baand, Striber og Ringe af blaa, purpurrød og fløjlssort Farve staar paa ren gylden eller sølvskinnende Bund, den sydlige Himmels dybe Blaa eller Havets Ultamarin afspejler sig paa disse Dyrs Skæl, og det fineste Rosenrødt og Regnbuefarverne genfindes ligeledes i alle Afskygninger hos dem. Til Farvernes Skønhed og Pragt og til den pyntelige og mangeartede Tegning kommer der oven i Købet en højst ejendommelig, os Nordboere aldeles fremmed Form, idet den sammentrykte, skivedannede Krop, med hvilken de skælklædte, ofte forlængede og med Pigge væbnede Finner næsten gaar i ét, yderligere bidrager til at vække vor For-
bauselse. Kun Brystfinner, Bugflnner og Halefinne er af sædvanlig Form. Hovedet er i Reglen tilspidset til en snabeldannet Snude med et snævert Gab og svage, fine Tænder.
Her kan maaske passende indskydes følgende malende Skildring af en dansk Iagttager, W. Dreyer, der i »Vor Klodes Dyr« skriver:
»Da jeg første Gang flk en større Samling farvestraalende Tropefisk at se levende i Ny-Yorks storslaaede Akvarium, vilde jeg knap tro mine egne Øjne, saa underfulde var de Farver og saa barokke de Skikkelser, som mødte mit Blik. Ingen Ord og ingen Pensel formaar at give et virkelighedstro Billede af disse Dyrs forunderlige Skønhed og navnlig af deres Farvers lysmættede Glans og Fylde, som fuldt kan maale sig med Fugles, Billers og Sommerfugles, ja endog med de skønneste, tropiske Øglers Pragt. Og saa