ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
542 DYRENES LIV Pigsnekkerne frembringer Pigsnekke. Trompetsnekkerne (Buccinum) har et Udsnit i Skallen for det lange, opadbøjede Aanderør. Den almindelige Kong (B. undatunP) har en meget varierende, 3 —10 Ctm. høj Skal, som er graagul og ujævn. Langs Kysterne ser man overalt paa Stranden dens Æggekapsler, der minder om en Drueklase. Enhver af dem indeholder 5—800 Æg; men kun fire til tolv udklækkes til Snegle, idet de først udklækkede Unger æder de endnu ikke udklækkede Æg. Kong’en udsuger Muslinger, som den graver sig ned til i Sandet; hist og her bruges den til Agn, og i Udlandet spises den ofte. »Purpursneglen« (Purpura lapillas) er ogsaa almindelig. Den udmærker sig ved overordentlig Langsomhed og bliver undertiden siddende paa et og samme Sted i Dage og Uger. Hos Pigsnekkerne (Murex) er Skalmundingens Kant ombøjet, og ved Skallens Vækst opstaar der efterhaanden flere fremstaaende og takkede Ribber eller Pigge. lige saa vel som Purpursnekkerne den saakaldte Purpurfarve. Men skønt man har en hel Literatur om denne Farves Fremstilling og Ejendommeligheder, fik man dog først noget bestemt at vide derom, da Lacaze-Du-thier i Sommeren 1858 undersøgte nogle Havdyr og saa, at den Fisker, som hjalp til, mærkede sine Klæder med Bogstaver og Figurer. Fiskeren skrev paa Tøjet med en Pind, og det skrevne saa først gulligt ud. »Saa snart Solen har skinnet paa det, vil det blive rødt,« sagde han. Pinden dyppede han i Slim fra Kappen af en Purpursnekke (Purpura haemastona'). Den nævnte Zoolog lod nu ogsaa sine Klæder bemale paa samme Maade og bemærkede, at der ved Solstraalernes Virkning paa Slimen opstod en højst ubehagelig, gennemtrængende Lugt, hvorefter der kom en smuk violet Farve tilsyne. Dette gav Anledning til nærmere Undersøgelser, hvorved der blev bragt Lys i Sagen. Man har som bekendt for længe siden hørt op at bruge Sneglenes Purpur som Farvestof. Men fra Oldtidens Forfattere ved vi, at Purpurfarveriet var en stor Industri, og at kun de fornemme og rige paa Grund af Farvestoffets høje Pris kunde tillægge sig det stolte Navn af »de purpurklædte«. For øvrigt omfattede Oldtidens Purpurfarve som bekendt en Mængde forskellige Gradationer lige