Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

SNEGLENE 543 fra mørk violet til rødt og blodrødt; men førend man lærte at blande Purpur med andre Farver, maa Grundtonen vistnok have været mere eller mindre violet. Keglesnekkerne (Conidae) udmærker sig baade ved deres Talrighed og ved deres smukke Konkylier, der tidligere til Dels har staaet i en meget høj Pris — der nævnes endog indtil 5670 Kr. for et enkelt, særlig sjældent Eksemplar! Skallen er for det meste omvendt kegledannet, Omvridene korte, og Mundingen danner en smal Længdespalte. Porcellænssnekkerne (Cypraeidae) har en oval Skal, hvis sidste Omvrid skjuler de foregaaende. Den har en stærk Glans, hvilket i Forbindelse med de i Reglen smukke og brogede Farver gør disse Konkylier til yndede Nipsgenstande. Tigersnekkens (Cypraea tigris') smukke, plettede Skal bruges f. Eks. til Daaser eller henlægges til Prydelse paa Etagerer o. s. v. Den bekendte hvidlige eller gullige Kavri (C. moneta) findes især ved Malediverne, hvor den tidligere indsamledes to Gange om Maaneden og sendtes baade til Bengalen og til Siam, men især til Afrika, hvor -Zanzibar var Hovedpladsen for Handelen med Kavri, og hvorfra i Aartusinder talrige Karavaner har bragt denne Artikel, som baade var Vare og Mønt, til det Indre. Endnu føres den til Afrikas Vestkyst og ombyttes her med Guldstøv, Elfenben og Palmeolie. Den hele afrikanske Slavehandel dreves en Tid lang ved Kavrier. Tritonerne (Tritonidae) ligner for saa vidt Pigsnekkerne, som de har en i en Kanal forlænget Skal, besat med fremstaaende Knuder. Trompet snekken (Tritonius nodiferum) fra Middelhavet og andre større Arter blev i Oldtiden og bliver endnu sine Steder brugte som Krigstrompeter. Store Sneglehuse »koger« som bekendt, naar man lægger deres Munding til Øret, og deres Susen lyder som et Slags Genklang af Havets Brusen. Den hidrører fra, at de danner en god Resonnansbund for enhver som helst Støj, og naar det er aldeles stille, kan hverken Trompetsnekken eller noget andet Sneglehus »koge«. Vingesnekkernes (Strombidae) Skal har en spids, kegledannet Top og en vingeformet udbredt Yderlæbe. Foden er knæbøjet, og dens bageste Del er den længste. Paa Grund heraf kan Vingesnek-kerne ikke krybe, men springe, d. v. s. de skyder den bageste Del af Foden ind under den forreste og slynger sig saa i Vejret. Alle Arter hører hjemme i de tropiske Have. En af de almindeligste er »Kæmpens (Strombiis gigas), som i Mængde føres til Europa fra Vestindien. Den bruges især til Prydelse i Haver. Skallen kan veje over 2 Kilo. Nær ved Vingesnekkerne staar Pelekanfødderne (Aporrhais), hvis Skal har tre fingeragtige Forlængelser af Vingen; hos Ungerne er Skallens Yderlæbe dog helrandet. Ved Nordeuropas Kyster lever den almindelige Pelekanfod (A. pes pelecant). Søørerne (Haliotidae) udmærker sig ved, deres flade øreformede