Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
544
DYRENES LTV
og indvendig perlemorglinsende Skal, som paa venstre Side er gennemboret af en Række Huller, hvorigennem Vandet føres ind til Gællerne. Søørerne opholder sig paa Steder ved Strandkanten, livor de ikke kommer til at ligge ganske tørre i Ebbetiden, og om Dagen skjuler de sig i Reglen.
Albueskællene (Patellidae) adskiller sig fra de øvrige Familier ved deres skaaldannede Skal, hvori Dyret sidder fast ved en hesteskoformet Muskel. Gællerne sidder i en Kreds om Kroppen. De
fleste Albueskæl lever ved Strandkanten, og mange saa højt oppe, at de regelmæssig lades tørre i Ebbetiden. De sidder meget fast og kan sædvanlig kun løsnes ved Hjælp af en Kniv, som man skyder ind under dem. Flere Arter lever ved Nordeuropas Kyster.
Skallusene (Chilonidaé) afviger i høj Grad fra alle andre Snegle ved deres lange, flade Skal, som er sammensat af otte Tværplader, der omgives af en ru, læderagtig Kapperand og gør ,'U ■ det muligt for disse Dyr at rulle sig sammen ligesom Bæn-kebidere. Naar man lægger en Skallus paa Ryggen, ser man dens brede Fod, der ligner Al-bueskællenes. Paa hver Side af Kroppen, imellem Foden og Kappen sidder der en Række Gælleblade. Skallusene viser i J
Levemaade megen Overens- Chiton spinosus.
stemmelse med Albueskællene
og er ikke mere bevægelige end disse. Flere Arter lever ved Nordeuropas Kyster.
Søharerne (Aplysiidae), der kun har en tynd indre Skal, har Navn af de to lange, ørelignende Følehorn. De lever af andre Bløddyr, og mange af dem udskiller af Hudkirtler en Purpurvædske, der har en lignende Betydning som Blækvædsken hos Blæksprut
terne.
Søharerne med den rudimentære Skal fører os fra de skalbærende over til de skalløse, fuldstændig nøgne Havsnegle, hvorom det i »Vor Klodes Dyr« hedder: I de tætte Tangbevoksninger ved vore og andie Kyster lever der talrige nøgengællede Snegle, ofte med fine, stærkt forgrenede og pragtfuldt farvede Gællebuske. Nøgne er de, men nøgne kom de ikke af Moders Liv, thi som spæde har de baude Skal og Skallaag. Men det gaar hver enkelt af dem, som det gik deres Æt i rundne Tider: de mister Skal og Laag og dermed den Beskyttelse, disse kan yde, saa de maa kæmpe Tilværelsens haarde Kamp uden Panser og Plade. Dog! Moder Natur har givet dem fuld Erstatning for del tabte; nogle har hun