Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

SNEGLENE 547 ligningen mellem disse Vingesnegle og Sommerfuglene maa paatvinge sig enhver, som har fulgt deres Færd paa det aabne Hav og selv Neapels Fiskere, der dog næppe er særlig poetisk anlagte, har givet dem Navn af »Havets Sommerfugle«. Der er intet robust ved disse Snegle, ingen haarde Skaller, ingen pralende Farver, ingen stødende Slim. De er ikke saadan at tage og føle paa, ja for de flestes Vedkommende er de vanskelige at faa Øje paa i Vandet, naar ikke deres Vingers Slag forraader dem. Dagsky, som de uden for de arktiske Have forekommende Former er, viser de sig først, naar Tusmørket har slukket de sidste Glimt, den synkende Sol lokker af Havfladens lette Krusninger, og saavel Dagen igennem, som naar Havet er i Oprør, holder de sig til dybere Vandlag. Kysterne skyr de, som vidste de, at kun paa aaben Sø er der forholdsvis Sikkerhed for deres fine, for Beskadigelse af haardhændede Bølger og af Brænding let modtagelige Legemer. Ses de i Nærheden af Land, er de drevne did af Strømmen, thi deres rette Tumlepladser begynder først 75 til 100 Kilom. fra enhver Kyst Vingesneglene har Navn efter to brede, vingeformede Flige, som udgaar fra Legemets forreste Del, og som enten er Udvidninger af Fodens forreste Parti eller af* Kroppens Bedækninger; de benyttes til Svømning og bevæges, som Sommerfugle bevæger deres Vinger. Munden har i Reglen baade Kæber og Raspetunge, og nogle Former har Skal, andre ikke. Men Vingesnegl. alle Larver er skalbærende og savner i nogle Tilfælde end ikke Skallaag. De fleste af dem lever af mikroskopiske Dyr og Planter, andre efterstræber større Bytte, som de ofte søger indenfor deres egne Ætfællers Kreds. De arktiske Have myldrer stedvis af den lille Limacina helicina, som bærer en glasklar, topsnoet Skal af c. 1,4 Mm.s Bredde og stor nok til at rumme hele Dyret. Den svømmer skarevis i saa-danne Masser, at de udgør en ikke ringe Del af Bardehvalernes Næring. Forstyrres den, trækker den sig ind i sin Skal, lukker denne med Laaget og synker, men den holder sig ellers mest til Overfladen, og det ligger i Sagens Natur, at den saa lidt som andre arktiske Vingesnegle kan være lyssky, thi saa vilde den være ilde stedt under den uge- eller maanedlange Sommerdag. Ogsaa den