Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

548 DYRENES LIV omkring Grønland talrige Clio borealis har Betydning som Føde for Hval og Brugde. Den er lyseblaa, indtil 3,5 Ctm. lang og har en søtandformet, men i Spidsen ikke afstumpet Skal. Den skalløse Cleone limacina er undertiden saa talrig i de samme Farvande, at store Strækninger er farvet af den. Talrigst og størst er Vinge-sneglene dog i de varme Have.. Søtænderne (Dentaliurn) har noget til fælles med saavel Snegle som Muslinger, üe har saaledes Sneglenes Tunge og enkelt Skal, medens de ligner Muslingerne i, at de mangler Hoved. Deres Skal danner et langt, noget bøjet og oven til lidt tilspidset, aabent Rør, hvori Dyret ved en egen Muskel er fasthæftet til den nederste Munding af Skallen. Kappen er pungdannet og udfylder denne. Larven gennemgaar en mærkelig Forvandling og har bl. a. en toklappet Skal. Søtænderne lever skjult i Dyndet, men kan ogssa krybe langsomt om; de er ikke lette at finde, før Stranden bliver tør ved Ebben. MUSLINGERNE. Man faar den tydeligste Forestilling om en Musling ved at sammenligne dem med en indbunden Bog, hvis Ryg holdes op efter. De to Sider af Bogen svarer da til Muslingens højre og venstre En aabnet Musling, m Lukkemusklerne. Paa den øverste Skal ses Mærkerne efter dem. k Kappen, som delvis er afskaaret. g Gæller. I Læbeflige, f Fod. Pilene angiver Vandets Bevægelsesretning. Skal, de to yderste Blade i Bogen til Dyrets Kappe, de to næste til de to Gælleblade og alle de øvrige Blade til Dyrets Krop. Imellem Gællerne ser man den køldannede Fod, der svarer til Sneglenes Fod. Ved Hjælp af oftest to Lukkemuskler kan Skallerne trækkes saa fast sammen, at man kun med Vold kan aabne dem. Muslin-