ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
550 DYRENES LIV Skallens Form og Beskaffenhed, Farve o. s. v. I Virkeligheden hører de alle til én Art, den store Dammusling (Anodonta mu-tabilis), der er i høj Grad plastisk og let paavirkelig af de skiftende Omgivelser. Dam muslingerne ligger mere eller mindre nedgravede i Vandenes Bund, i hvilken de ved Fodens Hjælp arbejder sig langsomt frem i bugtede Linier. Op over Dyndet rager Bagenden med de gabende Aande- og Kloakaabninger. De er særkønnede og udvikler en utrolig Masse Æg, hvis Antal man hos et stort Eksemplar har kalkuleret til 400,000. Disse Æg udklækkes mellem Moderdyrets Gæller, og Larverne er forsynede med ejendommelige, nedad spidst tilløbende Skaller. Der danner sig hos dem Byssustraade, som flotterer i Vandet, naar Larverne, efter at have forladt deres Ophav, ligger paa dettes Bund. Kommer en Fisk svømmende lavt hen over det lille Væsen, faar Traadene let fat i dens Skæl, saa Larven bliver slæbt med. Naar den kommer i Berøring med Fiskens Hud, vokser denne ud over den, saa den kommer til at ligge i en Hulhed, i hvilken den forbliver i 2—3 Maaneder. For øvrigt kan det ikke være nogen Nødvendighed for Muslingens Larver at snylte paa Fisk, eftersom man i ganske fisketomme Vande træffer Dammuslinger, der formerer sig livligt. Foruden Dammuslingerne forekommer der en anden Gruppe af større Muslinger i nordeuropæiske Ferskvande, de, der hører til Slægten Unio. Den eneste, der økonomisk set er af Betydning, Ferskvandsperlemuslingen (U. margaritifera), forekommer ikke i Danmark, hvorimod den ikke er sjælden i Norges og Sverrigs Bjærgelve. Enkelte af disse Muslinger indeholder mellem Kappefligene og Skallerne smukke, undertiden store og værdifulde Perler, der maa opfattes som Dannelser, ved hvilke Dyret søger at værne sine formodentlig ømtaalige Bløddele mod Irritation af smaa, fremmede Legemer. Uden om saadanne lægger sig Skal paa Skal af smukt perlemoderglinsende kulsur Kalk, til en større eller mindre Perle er dannet. Ferskvandsperlefiskeriet har dog intetsteds givet noget stort, blivende Udbytte, og alle Forsøg baade paa kunstig Avl af Muslingerne og paa at tvinge dem til at danne Perler, er hidtil mislykkedes. Endnu en Ferskvandsmusling, den europæiske Vandre-musling (Dreyssena polymorpha) frembyder flere interessante Træk. Den ligner nærmest en lille, 1—2 Ctm. lang, tyk Blaamusling, om hvilken den ogsaa minder derved, at den spinder Byssustraade, med hvilke den, ofte i hele Klumper, hæfter sig til Genstande i Vandet. Dens Hjemstavn er de Floder, som udmunder i Sortehavet, men paa én Gang optraadte den omkring Aar 1825 i det nedre Løb af en Mængde, i Øster- og Nordsøen mundende Vandløb, uden at det er muligt at forstaa, hvorledes den fandt Vej dertil. Man har antaget, at den blev bragt derhen afSkibe, ved hvis Bund den skulde have hængt sig fast, meu det er umuligt, da Saltvand dræber den hurtigt. Det kan heller ikke tænkes, at den er ført