ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
554 DYRENES LIV kendte Hj er te m usli n ge r (Cardiarn) hører den almindelige spiselige Hjertemusling (C. edulé) og den piggede Hjertemusling (C. echinatam). Den sidstnævnte, der træffes paa dybere Vand, er meget velsmagende og foretrækkes langt for den foregaa-ende. Disse Muslinger samles i stor Mængde ved Englands Kyst og falbydes overalt i de engelske Byer. Langs Skotlands Nordvestkyst er de næsten en Livsfornødenhed for den fattige Befolkning, hvis Eksistens til Dels siges at være afhængig af dette Fødemiddel. Naar Hjertemuslingen vil flytte sig, strækker den sin lange, spidse Fod saa langt frem som muligt for at naa et eller andet fast Legeme. Den stemmer derpaa Foden imod ved at gribe fat med dens krogede Spids og slynger sig ligefrem bort. Den kan undertiden endog fra Bunden af en Baad slynge sig ud over dens Ræling. Foden tjener den for øvrigt ogsaa til at grave sig ned med i Sandet, og dette sker undertiden saa hurtigt, at man næppe kan forhindre det. Beslægtet med Hjertemuslingerne er den største af alle Muslinger, Kæmpemuslingerne (Tridacna gigas'), der er saa stor, at man flere Steder bruger Skallerne som Trag, som Badekar for Børn og som Vievandskar i Kirkerne. Skallerne kan være 3 M. brede og kan veje et Par Hundrede Kilo og derover. Det er naturligt, at et saadant Dyrs Lukkeapparat har en vældig Styrke, og man har Beretninger om, at det kan overklippe Ankertove med Skallerne. »De dejlige, blødt skinnende Perler har fra Arilds Tid været betalt højere end de fleste Ædelstene, og deres hemlighedshyllede Opstaaen i en Muslings Skaller samt den formentlig saa farlige Maade, hvorpaa de bringes for Dagens Lys, har givet Digtere og Forskere meget at drømme og tænke over,« hedder det i »Vor Klodes Dyr<, hvorefter følgende üdtog om Perlemuslingen meddeles: »Den Form, som længst har været Genstand for Fiskeri, er Meleagrina margarttifera, der danner udstrakte Banker mange Steder i det røde Hav, den persiske Havbugt, det indiske Ocean og de varme Dele af Stillehavet. Den mindre og navnlig mere tyndskallede Form fra Havet omkring Ceylon (M. fucala) betragtes af mange som en egen Art, og det samme gælder den, der forekommer i det karaibiske Hav. Perlers Dannelse er som omtalt Resultatet af Muslingernes Forsøg paa at uskadeliggøre Snyltere og smaa, generende Fremmedlegemer. Selv forholdsvis store Dyr, saasom Krabber og Fisk, har man fundet pressede op mod Indsiden af en Perlemusling og over-trukne med Perlemor. Perlerne bestaar af samme Kalkmasse som Perlemoren, og deres Værdi beror derfor ikke paa deres stoflige Sammensætning —- kulsur Kalk er ingen kostbar Varemen kun paa deres Skønhed og Sjældenhed. Fiskeriet drives ved Dykkere med eller uden Dykkerdragt, og de optagne Muslinger lægges hobevis paa Land for at aabne sig, dø og raadne, hvorefter de undersøges Stykke for Stykke eller udvadskes portionsvis med Søvand i