Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

MUSLINGERNE 555 store Trug. Mange Muslinger indeholder ikke en eneste Perle, men til Gengæld giver andre en Snes eller flere. Perlefiskerierne i den persiske Havbugt skal i gode Aar give et Udbytte af over 70 Mili. Kr., og Bankerne ved Ceylon har ligeledes i enkelte Aaringer bragt en god Indtægt. Ogsaa ved Australiens Nordvestkyst, i det karai-biske Hav, den kaliforniske Havbugt og flere Steder er der fisket for uhyre Summer, men den overalt almindelige Rovdrift har formindsket Udbyttet betydeligt, og først i den senere Tid har man enkelte Steder, f. Eks. ved Ceylon, indført Fredningsbestemmelser. De Forsøg, der har været gjort paa at drive kunstig Perlemusling-avl, synes ikke at have givet noget opmuntrende Resultat. Ikke blot Perlerne, men ogsaa Perlemoret er af Værdi, og der drives en ikke ringe Handel med Perlemuslingskaller. Filemuslingen (Lima hians) bygger en Rede af Sten, Skalstumper o. s. v. der sammenholdes ved et Væv af gullige og brune Traade, imellem hvilke Muslingens hvide Skaller stikker frem. Disse gaber i begge Ender, især fortil, saa at Kappebræmmens talrige orangefarvede Frynser kommer til Syne. Naar Dyret ikke forstyrres, bevæger Traadene sig som talrige Orme, og naar det svømmer, staar de ud fra Skallerne som en Hale. Lægger man Muslingen i Vand, aabner og lukker den Skallerne med stor Kraft og svømmer i Sæt i alle Retninger. Denne Muslings Reder findes bl. a. ved Norge. Kammuslingen (Pecten) har — ligesom Østers — ofte uens-dannede Skaller, idet den ene Skal er dyb og skaalformet, medens den anden passer til den som et fladt Laag. Dyret kan svømme ved at klappe Skallerne mod hinanden. Imellem Kappebræmmens talrige Føletraade sidder en Mængde Øjne, alle med en vidunderlig Diamantglans, som er en Følge af Regnbuehindens særegne Bygning, ved hvilken Lyset kastes tilbage. De smukt ribbede Skaller benyttes for de større Arters Vedkommende som bekendt til Bordservice. Østerserne (Ostreidaé) har uens og bladede Skaller, der for det meste mangler Tænder i Hængslet. Den skaaldannede venstre Skal sidder fast paa Stene, Klipper o. s. v., og den øverste flade danner som et Laag til den. Foden mangler ganske eller er kun lidet udviklet. De har, ligesom Kammuslingen, kun én Lukkemuskel. Om deres Livsforhold og Betydning hedder det i »Vor Klodes Dyr« bl. a.: »Efter at have opgivet deres Ungdoms omstrejfende Liv, er de ude af Stand til at skifte Plads eller Stilling. De er tvekønnede, men Sæd og Æg udvikles ikke samtidig hos de enkelte Individer, saa Bevægelserne i Vandet maa føre det befrugtende Stof til Æggene, som er forbløffende talrige; over 1 Million har man beregnet deres Antal til hos en stor Østers. De forbliver mellem deres Ophavs Gæller, til den spæde Yngel myldrer frem og sværmer ud i Livet. Den almindelige Østers (Ostrea edulis) er udbredt over Middelhavet, det atlantiske Havs Østside fra Gi-