Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PIGHUDERNE
557
kanske Østers (O. virginiana) er en egen Art, større end den europæiske og mere lang og smalskallet. Men der forekommer og-saa ved Nordamerika en Mængde Afarter, af hvilke navnlig en lille og tyndskallet (Blue-Point) er højt skattet.
STRAALEDYRENE.
PIGHUDERNE.
Larve af en Søstjerne.
De til Pighuderne (Echinodermata) hørende Dyr har en straale-dannet Ordning af Kroppens enkelte Dele, og i disses Antal er Femtallet det herskende Tal. Desuden har de som Regel et Kalk-Hud-skelet, besat med Torne eller Pigge. De har endelig en særskilt Tarm og et Karsystem samt oftest Rækker af Sugefødder, Ambu-lacra. Sugefødderne strækkes frem ved, at der indvendig fra presses Vand ud i dem, idet enhver Fod har en tilsvarende Blære, som er forbunden med en egen Gren af et vandførende Karsystem, der tillige tjener som Aandedrætsredskab. Alle Pighuder lever i Havet og gennemgaar en stærk Forvandling fra pelagiske Larver af et fra de Voksne ganske forskelligt Udseende.
Søpølserne (Holothurioidea) nærmer sig ved den valsedannede, langstrakte Krop meget Ormene. De er heller ikke omgivne af en saa fast Hud eller Skal som de andre Pighuder, men har kun fine Kalklegemer, skjulte i den læderagtige Hud. Omkring Munden sidder der en Kreds af grenede Fangarme, der kan sammentrækkes og udfoldes, eftersom de har Brug for dem. De lever af mindre Havdyr, især Bløddyr, og nogle fylder Tarmen med Sand, som de tillige med det til Aandedrættet brugte Vand udsprøjter af Gataabningen bag i Kroppen. Naar man rører ved dem, sammentrækker de sig undertiden saa stærkt, at Indvoldene udslynges med det udfarende Vand; de erstattes dog snart ved Genvækst.
De egentlige Søpølser (Holothuriae) har fem Ambulacra i samme Afstand fra hinanden, saaledes f. Eks. Sø-Agurken (Cu-cu.ma.ria Hyndmanni). Hos andre rykker Rækkerne saa nær til hverandre, at der maa skelnes imellem en flad »Bugside«, paa hvilken Dyret kryber, og en »Rygside«. Til disse med »Fod« forsynede Søpølser hører den i Middelhavet særdeles almindelige Rør-Søpø Ise (Holothuria tubulosa'), der timevis kan udholde at ligge tør