Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 49 Skyttefiskene (Taxotcs) fjærner sig mest fra Familiens almindelige Præg, og deres væsentligste Kendemærke bestaar i den langt bagtil stillede Rygflnne. »Skytten« (T. jaculator), den bedst kendte Art, er længe bleven holdt i Værelserne hos Javaneserne. Deus Længde udgør 18—21 Ctm., og Farven er grøngraa paa Ryggen, under Bugen sølvglinsende med fire mørkere, baandlignende Pletter. Med enkelte Undtagelser opholder Skælfiskene sig nær ved Overfladen og tæt ved Kysterne; nogle gaar op i Floderne, og andre vandrer stadig ud i det aabne Hav, idet de følger Skibene for at snappe Affaldet fra dem, eller jagende efter andet Bytte. De fleste og især de prægtigst farvede Arter findes stadig nær ved Revene »Skytten«. eller over store Dybder og leger her livligt med hverandre i Solskinnet. Hele deres Pragt forhøjes yderligere ved Bevægelserne, og derfor taler ogsaa alle Iagttagere, som har set disse Fisk levende, med Beundring om dem. I det røde Hav træffes de som oftest i dybe Kløfter eller brøndlignende Fordybninger imellem Koralrevene, i hvilke der selv under stærk Søgang findes roligt og klart Vand, og som er overgroede med en hel Skov af Koraltræer. Naar Skibe i mørke Nætter ankrer op imellem Revene, skælner man ved Havets Lysen disse Fiskes Tilstedeværelse. Man bliver da nemlig ofte i betydelig Dybde matskinnende Pletter va’r, og pludselig farer disse som sprudlende Gnister fra hverandre, svæver langsomt frem og tilbage, samler sig efterhaanden paany, danner Grupper og spreder sig derpaa atter. — Med Undtagelse af de Arter, der har brede Tænder, lever Skælfinnefiskene af andre Dyr, rimeligvis for største Brehm Dyrenes Liv. III, 4