Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

GOPLERNE 563 til fastsiddende Dyr med ledede Stilke. De naar som saadanne aldrig nogen betydeligere Størrelse, inden Kroppen med Armene løsner sig fra Stilken for i den øvrige Del af sin Liv at krybe om mellem Tang, Klippeblokke o. 1. Denne Udviklingsgang viser, at de nedstammer fra fastsiddende Søliljer. Fjerstjernerne holder sig mest til lavere Vand, skønt de store Dyb ogsaa har deres Former, og de kryber ofte om mellem Tangen helt inde paa Kysterne. Som Bevæge- og Klamreredskaber benytter de Rankekrogene paa Rygsiden, medens Armene bruges til Svømning. Synderlig dygtige er de ikke til at svømme, men det er dog værd at bemærke, at de ene af alle Pighuder er naaede til at blive Frisvømmere. Da deres Farver er pragtfulde og de selv fine og nydelige, er de til stor Pryd for Saltvandsakvarierne. (Dreyer). GOPLERNE. Goplerne, norsk: Manæterne, og den følgende Gruppe, Korallerne, kaldes med et fælles Navn Cølenterater. De er straale-formede Dyr, hvis Tarmkanal ikke danner et for sig afsluttet Hele, men staar i umiddelbar Forbindelse med de Organer, som svarer til andre Dyrs Karsystem. Medens fem er det fremherskende Tal i Straalernes Antal hos Pighuderne, er det derimod her fire eller seks eller et Mangefold deraf. De til Cølenteraterne hørende Dyr lever næsten alle i Ha vet, og kun meget faa er indskrænkede til de ferske Vande. Ribbegoplerne (Ctenophora) har Form som glasklare Æbler eller Meloner, eller — f, Eks. det elegante Venusbælte — som 1—2 M, lange Baand. De svømmer om i det aabne Hav eller drives af Strøm og Vind imod Kysterne. I Reglen svømmer de med Munden nedad. Denne fører Ribbegoble. ind i en rørdannet eller sækformig Mave, hvori Fordøjelsen foregaar, og hvorfra de ufor-døjelige Dele af Føden atter udtømmes igennem Munden. Den øvre Del af denne Mave staar i umiddelbar Forbindelse med et snævrere eller videre, tragtformet Rum, fra hvilket der atter udgaar andre