Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

564 DYRENES LIV Kanaler, der løber hen under Kroppens Overflade langs nogle saa-kaldte Ribber, der gaar fra Kuglens Pol til Pol og bestaar af korte, kamdannede Tværrækker af Fimrehaar. Disse Fimrehaar er ved Grunden indbyrdes sammenvoksede og udgør, endskønt de i Reglen bølger efter hinanden, hver for sig et Hele, der betegnes som en Svømmeplade. Deres Bevægelser er fuldstændig vilkaarlige, og snart er kun enkelte Ribber, snart alle paa én Gang i Arbejde, i hvilket sidste Tilfælde Goplen drives langsomt afsted i Retning af den Pol, paa hvilken Tragten udmunder. Alle Ribbegopler er lysende, nogle endogsaa saa stærkt, at man kan læse ved deres Lys. Skivegoplerne eller Meduserne (Acalephaé) omfatter en Mængde klokkeformede eller skivedannede Arter og er i Reglen store og smukt farvede Dyr. Den almindelige Vandmand, norsk: den vandklare Manæt, (Aurelia aurita) træffes almindelig enten svømmende langs Kysten eller opskyllet paa Strandbredden. I sidste Tilfælde tørrer den hurtig ind til en tynd Hinde; thi alle Gopler er saa gennem-trængte af Vand — indtil 96 pCt. —, at naar man lægger en temmelig stor Vandmand paa Trækpapir, vil den svinde ind, saa at det ser ud, som om den kun var tegnet paa Papiret. — En Vandmand bestaar af en oventil hvælvet Skive eller Skærm, som i Almindelighed har fire (eller otte eller flere) farvede Pletter, Kønsorganerne, og hvis Rand er besat med girlandeagtige Frynser eller med en Svømmehud, som kan krænges ud og ind, og som er omgivet med udstrækkelige Traade. Munden ligger midt under Skiven, af et fremtrædende Rør, og den er næsten altid omgivet af tykke Fangarme med frynsede Rande. Fra Maven udgaar Kanaler eller sækdannede Rum til Skivens Omkreds, hvor de udmunder i en ringformet Kanal. Desuden er Vandmændene over hele Kroppen besatte med utallige Nældeblærer. Hver saadan er »en lille Blære, i hvilken der ligger en fin, spiraloprullet Traad, der kan være hos nogle Arter for Enden Nældeblærer. I Nældetraaden er oprullet i Blæren. II Nældetraaden er slynget ud. Naar det lille Haar, der sidder paa Blærens Spids, berøres, slynges Traaden ud. flere Hundrede Gange saa lang som Blæren. Berøres denne paa en saadan Maade, at den fornødne Pirring indtræder, skydes, eller nøjagtigere, krænges Traaden lynsnart ud af og dens med yderst fine Haar besatte bliver til Udside, er fugtet af en Traaden kan den. Traaden er nemlig hul, Indside, der under Udslyngningen Vædske, som brænder Huden og lammer Smaadyr. krænges ud — ved hvilken Kraft er gaadefuldt —, men den kan