Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

GOPLERNE 565 ikke krænges ind i Blæren igen, og dens svidende Overtræk bliver snart skyllet af i Vandet. Naar en Nældecelle én Gang er traadt i Virksomhed, er dens Betydning derfor forbi med det samme, men der er ingen Fare for, at de med saadanne Celler forsynede Cølen-terater skal udtømme deres Beholdning af dem, thi de er altid tilstede i stort, ofte i overvældende stort Antal, og der frembringes stadig nye, saa længe Dyrene er i Live. Imidlertid ødsles der ikke med dem, hvor talrige de end er, og ingenlunde enhver Berøring formaar at udløse den traadudslyngende Refleks. Men hvorledes det gaar til, at Traaden kun træder i Virksomhed, naar det virkelig En Vandmands Udvikling. gælder Forsvar eller Angreb, hører til de mange endnu uløste Gaa-der i Naturen.« I »Vor Klodes Dyr« meddeles fremdeles følgende: I 8 Indhak i Skivens Rand ses de saakaldte Randlegemer, mørke Smaapletter, som er Dyrenes Sanseredskaber: Øjne, Øren og hos enkelte Arter maaske Lugteorganer. At de virkelig har med Lysopfattelse at gøre, er bevist af Romanes, der skar dem bort af nogle Individer, som derefter ikke, som de ubeskadigede, trak til den stærkest oplyste Del af den Beholder, i hvilken de befandt sig, men bevægede sig planløst om i alle Retninger. Vandmanden gen-nemgaar et udpræget Ætskifte mellem en knopskydende, fastsiddende Polypgeneration og en fritsvømmende, æglæggende Medusegeneration. Dens Larver begynder med en stakket Stund at sværme om ved Hjælp af de talrige Fimrehaar paa deres ovale, hule Legemer, men snart sætter de sig fast paa et Tangblad, en Sten o. lign, og antager Bægerform, idet deres Hulhed aabner sig