Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
566
DYRENES LIV
ved Bristning af det Parti af Kropvæggen, som er Fasthæftnings-stedet modsat. Omkring den derved opstaaende Mundaabning vokser der en Tentakelkreds ud, og det lille Dyr tager derpaa stærkt til i Længde. Det er nu en Polyp. Naar det har naaet en vis Størrelse, begynder der at vise sig ringformede Indsnævringer, den ene over den anden, og efterhaanden deler Legemet sig i Skiver, smaa Gopler, hver med sine korte Fangarme. De stikker i hinanden som en Stabel Spølkummer, til de sluttelig løsriver sig en for en, efter at den øverstes Tentakelkrans er forsvunden. Omkring det tilbageblivende, endnu udelte Parti af Polypstokken vokser der saa en ny Krans ud, og Delingen begynder paany efter fortsat Længdevækst, medens de løsrevne, fritsvømmende Smaavæsener vokser ud til de kønnede Gopler (Meduser). Selv de største Arter af disse har kun en meget lille Polypstok, og det er derfor let forklarligt, at deres Polypgenerationer er saa lidet kendte udenfor Forskernes Kreds. Enkelte store Arter mangler til og med ganske en saadan Generation, idet deres Larver aldrig sætter sig fast, men uden Mellemled udvikler sig til Meduser.
Den røde Vandmand, norsk: Bræ n dem a næ te n , bliver undertiden over 1 Meter bred med Brændetraade paa over 2 M.s Længde, men langt større er dog den nordiske Haargople (Cya-nea arctica), hvis rødbrune, i Mørke svagt grønligt lysende Skærm maaler indtil 2 M. og godt det i Gennemsnit, medens dens Rand-traade kan naa en Længde af 30, endog 40 M. Tropehavene fostrer dog, hvis man kan tro Telfair, ganske anderledes kæmpemæssige Gopler. Han fortæller nemlig, at han paa Kysten i Nærheden af Bombay fandt et Uhyre af Meduse skyllet i Land, som maa have vejet Hundreder af Kilo, og som var ni Maaneder om at forsvinde ved Forraadnelse og Indtørring.
Ved Siden af de hidtil omtalte Storgopler findes der i Havet en Mængde af Smaagopler, hvis Polypgeneration, de saakaldte Hydroidpolypper oftest udvikler sig ved Knopskydning til træagtig forgrenede Kolonier. Mellem de enkelte »Personer« finder tidt en Arbejdsdeling Sted, som i »Vor Klodes Dyr« beskrives omtrent saa-ledes: Nogle af dem træder i Forsvarets Tjeneste, idet deres Tentakler bliver særlig kraftigt udviklede og stærkt nældeblærebesatte, medens de til Gengæld mangler Mund og Mavehule, saa der maa tilføres dem Næringsstoffer af andre, som kunde kaldes »Fangere« eller »Ædere«, og som sørger for hele det lille Samfunds Ernæring. Alle Hydroidpolypper, de enkelte saavel som de kolonidannende, frembringer en kønnet Generation, som fremkommer ved Knopskydning. Hos de sidste er det visse af de højest udviklede »Personer«, som besørger denne Form af Formerelse. Goplerne eller Meduserne, den kønnede Generation, fremkommer i Reglen i en Krans nedenfor Tentaklerne; de er klokkeformede og i Hovedsagen byggede som Storgoplerne, men de er meget smaa, sjældent mere end højst ærtestore, i alt Fald for de Arters Vedkommende, hvis Goplegene-