Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

GOPLERNE 567 ration er kendt. I Almindelighed løsriver de sig, naar de er fuldt udviklede, og fører derefter en fritsvømmede Tilværelse, men hos nogle Arter naar de aldrig at udvikle sig fuldstændigt og bliver da siddende paa Polypperne. I Smaagoplerne dannes der, hvad enten de lever frit eller ikke, Kønsstoffer, og af de befrugtede Æg fremkommer bitte smaa Larver, som efter nogen Omflakken sætter sig fast og bliver til Polypper. Til Goplepolypperne hører de smaa Ferskvandspolypper, Hydra’er, som er 1 — 8 Mm. store og lever i stillestaaende, planterige Vande. Holder man dem i Glas, vil man snart iagttage, at de spreder deres Arme og udvider dem til tynde Traade, hvorved forbi-svømmende Smaadyr bliver hængende som lamslaaede, hvorpaa Armene trækker sig sammen og fører Byttet til Munden. Hydraerne formerer sig i Almindelighed ved Knopskydning, og ofte bliver den saaledes fremkomne Hydra hængende ved Moderdyret, indtil den selv begynder at skyde Knopper; men nogen varig Kolonidan- nelse finder ikke Sted. Til andre Tider udvikles der Æg i vorteformige Forhøjninger, som altsaa repræsenterer Medusegenerationen, der her er stærkt tilbagetrængt. Ferskvandspolypperne er berømte for den store Regenerationsevne; »man kan nemlig dele dem i mange Stykker, som hver vokser ud til et nyt, fuldstændigt Dyr med Fangarme, Mund o. s. v. Man har drevet det til at hakke en Polyp i 50 Stumper og derved faa 50 Individer ud af den. Man kan ogsaa sammenpode flere Hydraer og derved frembringe de eventyrligste Monstrøsiteter med flere Legemer, mange Munde, talrige Ten- takler O. S. V., ja man kan Ferskvandspolyp. endog krænge dem, saa Ind- siden vender udad, uden at det tilsyneladende generer dem!« (Dreyer). Vi har heri et slaaende Bevis for Dyrets hele lavtstaaende Udviklingstrin. Tilbage blandt Goplerne staar at omtale en Gruppe, der er et af de interessanteste Eksempler i hele Dyreriget paa en stærkt