ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
KORALLERNE 571 tum). Lægger man en saadan i en Spand frisk Havvand, vil man faa at se, hvorledes der kommer nogle smaa, lystfarvede Individer tilsyne, omgivne af korte Tentakelkredse og spredte over hele den svampede Masses Overflade. Det er de enkelte Polypper af den Koraldyrkoloni, vi har for os. Den fælles, sejge Stok indeholder nogle faa spredte, mikroskopiske Kalkkorn, men iøvrigt er der intet Skelet tilstede hos dette, vore hjemlige Haves største Koraldyr. I Sømandshjem vil man blandt andre, fra Langfarter medbragte Genstande ofie finde en eller anden Horn- eller, som den ogsaa kaldes, Barkkoral (se Fig. S. 561). Den bestaar af en stærkt forgrenet, paa en Sten e. 1. fastsiddende Koloni, hvis Aksedele er hornagtige, bøjelige ogbeklædte med en »Bark«, der i frisk Tilstand er blød og slimet. I Yderlaget ses en Mængde Porer, ud fra hvilke de enkelte Polypper engang strakte deres fine, fjerformede Fangarme. Ikke blot Stammen, men ogsaa Barken indeholder Kalkkorn, den sidste i saa stor Mængde, at de ved Koralstokkens Tørring bliver tilbage som en sammenhængende Skorpe. Den smukkeste og mest bekendte af de herhenhørende Former er Venusviften (Rhipidogorgia flabellutn) fra Vestindien. Ædelkoral (nat. Størr.), Beslægtet med Hornkoral- lerne er Ædelkorallen (Corallium rubrum), som yder de »ægte Koraller«; dens Aksedele bestaar dog af Kalk, ikke af »Horn«. Middelhavet og Atlanterhavet omkring Afrikas Nordvestkyst og de capverdiske Øer er denne højtskattede Korals Hjem, og det mest indbringende Fiskeri efter den drives ud for Algier og Tunis. Den sidder især fæstet til Undersiden af udludende Klippeblokke, og er derfor ikke let at faa fat paa. Det, der har Værdi af Ædelkorallen, er Koloniernes fælles, uregelmæssig forgrenede Kalkstokke. Naar de kommer op af Havets Skød, er de omgivne af et tyndt, blødt, rødt eller orangegult Lag, i hvilket de enkelte, hvide Smaapolypper kan trække sig fuldstændigt ind. Dette Lag maa naturligvis fjernes, inden Korallerne bringes paa Markedet. Orgelkoraller kaldes de ottearmede Koraldyr, som omgiver sig med lange, lige Kalkrør, der, forenede til Blokke ved vandrette Plader, er stillede sammen omtrent som Piberne i et Orgel. Hver