Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

572 DYRENES LIV Blok bestaar ligesom af flere Etager, adskilte ved de omtalte Kalkplader, fra hvilke de unge Polypper skyder frem. Vidt forskellige fra de hidtil skildrede Koraldyr er Sø fjerene (Pennatulida), der bærer deres Navn med Rette, eftersom i alt Fald nogle Arters Kolonier har en slaaende Lighed med Fjer. De enkelte Smaadyr sidder hos disse paa de Straaler, som udgaar til begge Sider fra den fælles Akses øvre, tyndere Del, og hele Samfundet stikker fast i Havbunden med sit nedre, ikke polypbærende, kølleformet fortykkede Parti. Aksestokken bestaar af en Kalkkærne, indhyllet i en blødere, elastisk Masse, og ved Siden af de fuldt udviklede Enkeltdyr træffes der hos Søfjerene, som for øvrigt hos adskillige andre 8-armede Koraldyr, andre, som mangler Tentakler, og som hverken kan tage Del i Fangsten eller Fordøjelsen af de Smaadyr, der tjener Kolonien til Føde. De maa altsaa ernæres ved Tilførsel af Næringsstoffer fra deres fuldkomnere organiserede Medborgere gennem de fine Forbindelseskanaler, som fører fra Ener til Ener. Deres Hverv synes at være det, at de pumper frisk Vand til Forsyning af hele Kolonien. I Kattegat lever bl. a. den smukke røde Søfjer (JPennatula phosphorea), der bliver indtil 20 Ctm. lang og er lysende som saa mange andre af Gruppen. Søfjer af denne Art sidder paa sine Steder saa tæt paa Havbunden, at denne maa tage sig ud som bestrøet med røde Blomster — dog kun saa længe der er fuldstændig Ro, thi den mindste Forstyrrelse faar dem til at trække sig sammen i et Nu og næsten forsvinde i Bunddyndet. I de mangearmede Koraldyrs Gruppe, hvor Tallet 6 eller et Mangefold deraf er det sædvanlige »Grundtal«, træffer vi de »revbyggende« Koraldyr, hvem den Evne fortrinsvis er givet i stort Maal at kunne uddrage Havvandets Kalk og deraf forme sig et solidt Skelet og danne en klippefast Grundvold for eget og Efterkommeres Liv. Ved Siden af dem staar dog talrige Former, som hverken danner Kolonier eller udskiller Kalk, og andre, som vel er forsynede med et Kalkstativ, men som dog lever Livet ene. De højest udviklede og organiserede af alle Koraldyr maa vistnok Søanemonerne eller Aktinierne (Actiniaria) siges at være, disse forholdsvis store, gennemgaaende enligt levende og i Reglen i alt Fald ikke absolut til samme Plet bundne Dyr, af hvilke adskillige Arter hører til de dagligdags Fremtoninger ogsaa i vore nordiske Farvande. Søanemonerne udskiller ikke Kalk. Deres Legeme er udvendigt omsluttet af en tyk, læderagtig Kapsel, forsynet med kraftige, deres Sammentrækning betingende Muskellag og ender forneden med en Skive. Denne Skive kan Søanemonen efter Behag løsne helt eller delvis fra den Sten, Bløddyrskal e. 1., hvortil den er hæftet, og den er i Stand til ved dens Hjælp at flytte sig, om end med mindre end Sneglefart, fra et Sted til et andet. Om Ak-tiniers hyppige Samliv med andre Dyr til gensidig Nytte — Sym-